Salget til Rusland er stort set forsvundet - men exit rummer dilemmaer

Eksporten af varer og tjenester til Rusland er stort set væk, efter at landet for et år siden begyndte en invasion af Ukraine og bragte krigen tilbage til Europa.

Den er dog ikke stoppet helt, og flere danske virksomheder er også fortsat til stede lokalt i landet med et salg, som ikke indgår i tal for eksporten.

Det har for flere virksomheder ikke været ligetil at kappe de russiske bånd, selv om man gerne har villet. Det fortæller Peter Thagesen, underdirektør for global handel i Dansk Industri.

Det skyldes blandt andet de selvsamme sanktionspakker, som EU ellers har vedtaget for at ramme den russiske pengepung:

- Mange har gjort for eksempel fabrikker klar til et salg. Men når så de har spurgt myndighederne om lov, så har de fået et nej, fordi meget af inventaret var omfattet af sanktionerne, siger han.

Der er fra årsskiftet åbnet for et vindue, hvor et salg er blevet gjort lettere. Men så venter de næste mulige problemer med de russiske myndigheder, der gerne vil holde økonomien kørende:

- De kan lave alle mulige benspænd, så der er sager, hvor man reelt ikke får noget for sine aktiver. Det kan også være svært at finde købere, som ikke er russiske oligarker underlagt sanktioner, siger Peter Thagesen.

En af de store virksomheder, som har måttet kaste håndklædet i ringen, har været Vestas, der producerer vindmøller.

Selskabet prøvede at udfase aktiviteterne i Rusland på en "velordnet måde", men opgav. Ved udgangen af januar forlod selskabet i stedet landet og efterlod alle strandede aktiver tilbage.

Andre store virksomheder som Carlsberg har fortalt om, at der fortsat arbejdes på at sælge aktiviteterne i landet.

Og så er der dem, der umiddelbart ingen planer har om at skære de russiske bånd helt over. En af dem er Chr. Hansen, der leverer ingredienser til fødevareproduktion og sundhedssektoren i landet.

Noget, som civilbefolkningen ifølge selskabet har ret til trods invasionen:

- Alle har ret til føde, og vi ser det som en humanitær forpligtelse over for civilbefolkningen på begge sider af konflikten at sikre, at deres basale behov for fødevarer og sundhedsprodukter bliver opfyldt, oplyser selskabet.

Selv om selskabet fortsat er til stede, er aktiviteterne dog indsnævret, og al overskuddet doneres til formål, der støtter Ukraine.

Medicinsk udstyr er undtaget EU-sanktionerne, og det betyder, at store danske virksomheder som Novo Nordisk og Coloplast også fortsat sælger deres produkter i landet, selv om de har ændret fokus.

Novo Nordisk har nu kun fokus på at sikre forsyningen af insulin, mens Coloplast, der producerer stomiposer og katetre, udelukkende har fokus på de eksisterende kunder.

Det kan ifølge Peter Thagesen fra Dansk Industri være dilemmafyldt, om man som virksomhed skal trække sig helt ud af landet.

- Men langt, langt hovedparten af virksomhederne vil gerne ud. Og der kommer godt nok til at gå lang tid, før de har lyst til at vende tilbage igen.

Danske virksomheder eksporterede i de sidste tre måneder af 2022 varer og tjenester til Rusland for omkring en milliard kroner. Det er mindre end en tredjedel af salget et år tidligere.

Eksporten har tidligere været endnu større og har i nogle kvartaler været på over fem milliarder kroner. Men den tog allerede et dyk, da Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen.

- I 00'erne havde vi tocifrede vækstrater. Det boomede helt vildt og var et af de mest spændende og lovende markeder.

- Nu er det et marked, der er ved at forsvinde, siger Peter Thagesen.

/ritzau/

Putin skal besejres for enhver pris