Svineproducenter skal skære i brugen af antibiotika

Brugen af antibiotika i svinestaldene skal reduceres med otte procent de næste fire år. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der skal bruges otte procent mindre antibiotika i svineproduktionen de næste fire år, har flertal aftalt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske svineproduktion skal de næste fire år nedbringe brugen af antibiotika med otte procent - to procentpoint hvert år. Den målsætning er vedtaget af et flertal på Christiansborg.

Alle partier undtagen Nye Borgerlige har aftalt den nye målsætning efter rådgivning fra Det Veterinærmedicinske Råd.

I de fem år fra og med 2014 til og med 2018 var målsætningen en nedbringelse på 15 procent. Altså tre procentpoint om året.

Da perioden udløb var resultatet, at der var brugt 13 procent mindre antibiotika, hvor målsætningen altså var 15 procent.

Denne gang har Det Veterinærmedicinske Råd besluttet at anbefale en mindre reduktion af blandt andet to hensyn:

Dels er de lavest hængende frugter allerede plukket. Dels kommer reduktionen samtidig med, at svineproducenterne skal fjerne al medicinsk zink som følge af en EU-beslutning.

- Der er taget hensyn til den rent faglige vurdering af, at man fortsat kan sikre en god og fornuftig svineproduktion og reducere antibiotikaforbruget som meget som muligt, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Ved tidligere reduktioner har blandt andet organisationer som Greenpeace påpeget, at den mindre brug af antibiotika i flere tilfælde blot dækker en overgang til brug af medicinsk zink.

Landsbrug & Fødevarers sektorchef, Christian Fink Hansen, mener, at målsætningen er mere ambitiøs, end den ser ud. Han mener, at kravet om at fjerne zink de facto kommer til at reducere brugen af antibiotika.

- Zink anvendes i situationer, hvor grisene udvikler diarre i forbindelse med fravænning. Det vil sige, at når man har mulighed for at bruge zink, kan man undgå at bruge antibiotika, siger han.

- Derfor synes jeg, at det havde været et meget ambitiøst mål at fastholde det lave forbrug af antibiotika, som vi har, og samtidig udfase zink. For kravet om at udfase zink er også et krav om at reducere antibiotika-forbruget.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at reduktionen fortsat opgøres i kilo aktivt stof, men at det fremover også skal ske i antallet af doser.

Problemet med brugen af antibiotika er, at det kan skabe resistens hos mennesker og dyr.

Man har således set en stigning i antallet af mennesker, der smittes med MRSA fra husdyr. Det er en multiresistent bakterie, som er svær at behandle med gængs antibiotika.