Vismænd vil skære i efterlønnen

Danskerne skal kun have efterløn i tre år frem for de nuværende fem.

De økonomiske vismænd vil skære i længden af efterlønsperioden, fordi det er det mest effektive redskab til at sikre den økonomiske holdbarhed:

Det giver færre udgifter og kan øge arbejdsstyrken med 40.000 personer i 2020, der fortsat arbejder og betaler skat til velfærden.

- Analyserne i efterårets vismandsrapport peger på, at en hurtig reduktion af efterlønsperioden fra fem til tre år vil være et særdeles effektivt tiltag til at forøge den strukturelle beskæftigelse og forbedre det offentlige budget.

Det udtaler Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Politikerne bør ifølge vismændene begyndte at skære i efterlønsperioden i 2012.

I genopretningsaftalen for dansk økonomi forkortede VK-regeringen og DF dagpengeperioden fra fire til to år. Det hjælper, men der skal mere til for at sikre den økonomiske holdbarhed, begrunder vismændene deres forslag om at skære i efterlønnen.

Der er også andre veje: At danskerne arbejder mere. Det har blandt andet S og SF foreslået med deres velkendte daglige 12 minutter.

Der er blot den hage ved det, at hvis arbejdsmarkedets parter aftaler en højere arbejdstid, vil det smitte af på de knap 1,8 millioner danskere på offentlig forsørgelse:

De skal have højere overførselsindkomst, og det er til skade for de offentlige finanser.

Længere arbejdstid for offentligt ansatte betyder mere i løn og får den konsekvens, at der skal kompenseres for det gennem færre ansatte.

Vismændene peger på, at det bedste redskab til at få danskerne til at arbejde mere er lavere skat på løn, men statskassen skal så hente de tabte indtægter et andet sted.

/ritzau/