Årlig "prikkerunde" giver uro på skoler

GULDBORGSUND Siden 2011 har de 14 skoleledere i Guldborgsund hvert år mødtes i april for at drøfte eventuelle afskedigelser og forflytninger af personale skolerne imellem. Det er en proces og en dato, som alle lærere og pædagoger på skolerne kender til. Også selvom det nu er meget få, der står til at skulle afskediges.

Den usikkerhed giver rigtig mange en dårlig følelse i maven, mener Venstres Jacob Pfeffer, der blandt andet har modtaget en mail fra to skolelærere. I brevet skriver de:

- De seneste år har der ikke været ret mange fyringer, og de år har vi siddet tilbage med en dårlig følelse i maven, for vi forstår simpelthen ikke, hvorfor vi alle skal i spil og gå med ondt i maven i x antal dage, fordi kommunen skal spare for eksempel tre lærere. Og det er vel at mærke ud af samtlige cirka 14 folkeskoler i kommunen.

Men mødet er et udtryk for, at et fælles skolevæsen tager ansvar for alle ansatte, så man ikke ét sted afskediger, mens et andet sted ansætter, forklarer Kathrine Ersted, centerchef for Børn & Læring.

- Vi har haft år, hvor vi har set en relativt stor nedgang i antallet af folkeskoleelever på enkelte skoler. Det betyder, at man har brug for færre lærere. Så det her samarbejde kan sikre, at flere lærere bliver hos os, fordi der i stedet kan være plads til dem på en anden skole.

Hun er klar over, at prisen for det samarbejde er, at der er en dato, som mange oplever som ubehagelig.

- Det forstår vi godt, og vi gør, hvad vi kan for, at de her medarbejdere ikke oplever det så ubehageligt.

Hun ved også, at mødet blandt nogle opleves som en årlig prikkerunde.

- Men prikkerunder havde vi rigtig mange af hvert år før 2011. Man havde faktisk flere, og de spredte sig over hvert halvår. Vi var oppe i massefyringer, og det handlede om 20-30 lærere om året. Nørre Vedby-mødet betyder, at vi slet ikke er oppe i den størrelsesorden længere, siger hun.

Men selvom skolerne - med et Nørre Vedby-møde eller ej - hvert år vil stå med et nyt elevtal, der kan betyde enten afskedigelser, forflyttelser eller ansættelser, så er centerchefen klar til at kigge på, om det foregår på den rette måde i dag.

- Vi har denne vinter drøftet, om mødet er at gøre et for stort nummer ud af det. I stedet vil den enkelte skole skulle køre det selv. Men det bliver stadig med et fokus på retten til at omplacere. For man kommer ikke til at se, at man ét sted afskediger, mens man et andet sted ansætter nye udefra, understreger hun.

Men er det Nørre Vedby-datoen, der giver uro i maverne, så er der en mulighed for at kigge på det.

Og det mener Jacob Pfeffer er en god idé. For det nuværende scenarie hører ikke til i en moderne ledelsesteori anno 2020, siger han.

- Ud fra en moderne ledelsesteori tilpasser man, når man har behovet. Og man vurderer som leder selv, hvor man har en medarbejder i overskud og griber røret og hører lederkollegerne, hvor den person kan passe ind. For det er voldsomt at gå ud til så mange, når det er så få, der i realiteten er tale om.

Han mener, at det kan medføre en medarbejdergruppe med en unødvendig utryghed.

- De ved, at nu kommer svaret snart, og at de skal tjekke deres mail. Derefter kommer en høringsperiode på tre uger, der giver yderligere en periode med utryghed. Man risikerer, at der opstår en snak blandt medarbejderne, som ikke er til gavn for nogen. Eller at de simpelthen blot bliver ligeglade. Og en arbejdsplads med ligeglade medarbejdere er ikke ønskværdig for nogen, siger Jacob Pfeffer.