Behandlere står klar til at hjælpe med senfølger efter covid-19

Fysioterapeut Pernille Danielsen Kjæp har erfaret, at fysisk træning hjælper langt de fleste med covid-senfølger til en bedre livskvalitet. Men ikke alle kommer tilbage til den fysisk, de havde før smitten. Foto: Claus Hansen

Socialvejleder Susanne Kjær Brandt og fysioterapeut Pernille Danielsen Kjæp kan hjælpe med de fysiske og kognitive senfølger, nogle oplever efter corona. Men få kender til Guldborgsund Kommunes tilbud.

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORGSUND: Hvorfor bliver jeg dog så udmattet af at tale med få mennesker i en halv time?

Hvorfor bliver jeg stakåndet af at gå en lille tur?

Hvorfor kan jeg ikke længere huske, hvilke ingredienser, der skal i den aftensmad, jeg har lavet 100 gange før?

Svaret kan være, fordi man er en af de cirka 10 procent, der bliver ramt af en eller flere senfølger efter at have været smittet med covid-19.

Ellers friske mennesker døjer med symptomer som hovedpine, mental udmattelse, hukommelsesbesvær og andre kognitive udfordringer, de aldrig har kendt til tidligere.

I den fysiske afdeling af senfølger oplever folk blandt andet åndenød, manglende energi og svækkelse i kroppen.

Hjernetrætheden

Begge typer af problemer er der hjælp at hente til i Guldborgsund Genoptræning og Center for Hjerneskaderehabilitering på Møllebakken i Nykøbing.

Her er Susanne Kjær Brandt socialvejleder, og hun har gode erfaringer med at hjælpe borgere, der er ramt af de kognitive senfølger.

Socialvejleder Susanne Kjær Brandt arbejder med de covid-senfølger, der hører til i den kognitive afdeling. Foto: Claus Hansen

- Vi taler om "hjernetræthed", der kan vise sig i mange dagligdags opgaver, som man er vant til at klare uden problemer. Men pludselig dræner samtaler, arbejdet eller sociale aktiviteter al energi på det menneskelige batteri, og man er nødt til at trække sig eller melde fra den fest, man ellers havde glæde sig til, forklarer Susanne Kjær Brandt.

En vigtig del af hendes vejledning til folk i den situation er at acceptere, at tingene er forandret og at sige det højt.

De kan tro, at man er sur, når man har brug for at trække sig, fordi man er træt.

Susanne Kjær Brandt, socialvejleder

- Hvis man ikke fortæller sin familie, venner og kolleger, hvordan man har det, bliver det endnu sværere at leve med. De kan tro, at man er sur, når man har brug for at trække sig, fordi man er træt. Når man fortæller, hvordan man har det, bliver man som oftest mødt med forståelse og omsorg, og det kan i sig selv lette, fortæller Susanne Kjær Brandt, som hjælper de udmattede med at lægge en hverdagsplan, der ikke kører deres menneskelige batteriet helt i sænk.

Træning nytter

Susanne Kjær Brandt samarbejder med sin kollega Pernille Danielsen Kjæp, der er fysioterapeut. Hun tager imod de borgere, der oplever fysiske senfølger efter covid-19.

Det er i genoptræningslokalerne, hun hjælper folk med covid-senfølger som åndenød og svækkede kræfter i gang med fysisk træning, der tilpasses deres situation. Det kan være på hold eller vejledning i, hvordan man selv kan træne i hverdagen, hvor det passer ind med familie og job.

Et trafiklys af belastninger af den covid-ramte hjerne. Socialvejleder hjælper med at planlægge en hverdag, så det menneskelige batteri kan holde hele ugen. Foto: Claus Hansen

-  Hos os kommer borgere i alle aldre, og min klare erfaring er, at det nytter at træne. Man skal aldrig give op, for senfølgerne kan blive mindre begrænsende. Ikke alle får det nødvendigvis, som de havde det inden covid-19, men langt de fleste får det væsentligt bedre, siger Pernille Danielsen Kjæp.

Det er ikke bare pjat. Folk skal ikke bare tage sig sammen.

Pernille Danielsen Kjæp, fysioterapeut

Det er ikke bare pjat

Hun og Susanne Kjær Brandt glæder sig sammen med de senfølgeramte, når en hovedpine, der ellers har bidt sig fast i et år, holder en pause i tre dage. Og når en gåtur kan forlænges med mindre åndenød.

Samtidig giver de to behandlere de senfølge-ramte en opbakning i, at deres gener er virkelige og skal tages seriøst.

- Det er ikke bare pjat. Folk skal ikke bare tage sig sammen. Det, de oplever, er virkeligt, selv om det ofte ikke kan ses. Og selv om de føler sig alene med det. De er ikke alene, fastslår Pernille Danielsen Kjæp.

Plads til flere

Foreløbig har 12 Guldborgsundborgere siden november 2020 fulgt et covid-senfølge-forløb hos Genoptræning og Center for Hjerneskade Rehabilitering. Og der er plads til flere.

- Folk ved ikke, at vi er her, konstaterer Susanne Kjær Brandt, der kan høre på borgere, der kommer sent med deres senfølger, at de ikke vidste, at kommunen havde et sådant tilbud.

Vejen ind til et forløb går via egen læge og måske også covid-klinikken på Køge Universitetshospital for en afklaring af, hvilken hjælp man har brug for.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til senfølger efter covid-19 kan læses her:

Hvad er langvarige symptomer/senfølger?

WHO definerer senfølger (post-covid-19) som mindst ét symptom, der bliver ved over to måneder efter en infektion med ny coronavirus, og som ikke kan forklares med andre diagnoser. Der kan være tale om symptomer fra sygdomsfasen, som fortsætter, eller om nye symptomer, der opstår.

Det kan være svært at skelne mellem, hvornår der er tale om længerevarende symptomer, og hvornår der er tale om symptomer, der er så langvarige, at det anses for egentlige senfølger ved covid-19.

Inspireret af en guideline fra NICE (National Institute for Health and Care Excellence), fra december 2020, betragter Sundhedsstyrelsen symptomer, som har varet i 4 uger eller længere tid efter sygdommen startede, som et længevarende covid-19 sygdomsforløb. Hvis disse langvarige symptomer varer i 12 uger eller mere, anses de som senfølger.

Hvad er de mest hyppige langvarige symptomer/senfølger?

Covid-19 kan medføre en række forskellige langvarige symptomer, som varierer i sværhedsgrad fra person til person, og som kan påvirke den enkelte persons funktionsniveau på forskellig vis.

Der er blevet rapporteret forskellige langvarige symptomer (som varer i over fire uger efter sygdomsstart). De mest hyppige er:

Åndenød og hoste

Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken

Træthed og feber

Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses hos ældre)

Mavesmerter, kvalme, diarre, vægttab/nedsat appetit (hos ældre)

Led- og muskelsmerter

Symptomer på depression og angst

Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed

Hududslæt

Hvem får langvarige symptomer/senfølger?

Man regner med, at cirka 10 procent af de personer, som får covid-19, oplever langvarige symptomer (som varer i over fire uger efter sygdomsstart). Det vides stadig ikke, hvor stor en andel af dem, der fortsat oplever symptomer efter 12 uger, og derfor har egentlige senfølger.

Langvarige symptomer/senfølger i forbindelse med covid-19 kan ses hos personer i alle aldersgrupper. De kan også ses hos både personer, der har haft milde- og mere alvorlige sygdomsforløb med indlæggelse og evt. intensiv behandling.