FERIEKOLONI VIL PRODUCERE EGEN STRØM, MEN REGLER SPÆNDER BEN

BØTØ: - Så, nu går det løs, siger Marina Pedersen og rejser sig for at gå ud og tage imod en bus fuld af skolebørn fra Ballerup Kommune. I de kommende dage skal de opholde sig på Ballerup Kommunes feriekoloni på Bøtø.  Marina Pedersen er betyrer af feriekolonien Bøtø Strandpark og skal sørge for forplejningen. Hun bager, steger og sætter varme på. Hun tænder opvaskemaskinen, når den er fuld. Når børnene igen er taget hjem, starter hun sågår flere industrimaskiner med det vasketøj, de producerer.  Det kommer til at koste en mindre formue i regninger til energiforbrug.

Skrottede oliefyr

For tre år siden slog feriekolonien ind på en mere bæredygtig kurs. De skrottede oliefyret og satte luft til vand og luft til luft varmepumper op. De gjorde med andre ord dét, som private i den nuværende energikrise opfordres til. Og nu betaler de regningen for prisen på strøm

- Jeg betaler normalt cirka 50.000 for strømforbruget i løbet af et år. Den regning bliver fordoblet, som priserne er lige nu. Dertil kommer, at prisen på transport af el tredobles fra januar. Hvor nogen private måske kan flytte forbruget til de billigere timer, har jeg ikke helt den samme mulighed. Børnene skal jo have mad inden sengetid, lyder det.

Marina Pedersen og pedel Kamil Jaroszczakhar tidligere undersøgt muligheden for at så solceller på taget. De anslår, at det vil koste et sted mellem 150-200.000 at sætte dem op. Det er både klimavenligt og lige nu også en rigtig god investering, der kunne bringe Ballerup Kommunens udgifter ned.  Med et fladt tag på cirka 1000 kvadratmeter vil det være en forholdsvis simpel manøvre.

- Hvis vi kunne producere den strøm, vi selv skal bruge, ville vi både hjælpe klimaet og spare en masse penge, men nogle tåbelige regler spænder ben for, at vi kan blive selvforsynende, siger en frustreret bestyrer af feriekolonien.

Til eget forbrug

Reglerne er ellers blevet lempet en smule. Førhen skulle hvert solcelleanlæg have sin egen juridiske enhed, der skulle sørge for at håndtere strømmen. Den skal nemlig transporteres ud på elnettet. I dag kan en kommune oprette én enhed, der håndterer den del af processen for alle kommunens solceller.

- Men i virkeligheden har vi ikke brug for at sende det ud på nettet. Vi ønsker at producere strøm til eget forbrug og eventuelt i sommerhalvåret, hvor vi producerer for meget, at kunne dele den strøm for eksempel med naboerne. Men det kan heller ikke lade sig gøre. Altså på den ene side vil man gerne have at vi skal blive mere grønne og på den anden side gør man det alt for besværligt. Det virker tosset, siger Marina Pedersen.

Grunden til at kommuner og regioner skal udskille el finder man en forklaring på i Energistyrelsens netop udsendte vejledning til kommuner og regioner, der vil opsætte solceller. Her står:

Udgangspunktet for kommunale og regionale solceller findes i elforsyningslovens § 4, der stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Kravet om selskabsmæssig udskillelse for kommunerne blev indført i 1999 i forbindelse med elreformen og liberaliseringen af elmarkedet. Kravet sikrer en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver (borgernær velfærd som skoler, plejehjem, med videre) og elforsyningsvirksomhed, der har en mere kommerciel karakter.

I vejledningen beskrives desuden, at en kommune i udgangspunktet ikke har mulighed for selv at indgå i risikofyldt elforsyningsvirksomhed, som potentielt kan gå konkurs og påvirke kommunens kerneopgaver negativt.

Silotænkning

Men hvad så hvis kommunen ikke vil indgå i virksomhed, men blot forsyne sig, nøjagtig ligesom en privat? I feriekolonien ønsker de hverken at tjene eller tabe penge på det. Så hvorfor må de ikke sætte solceller op til eget forbrug? Marina Pedersen har selv et bud.

- Det er vel fordi, staten gerne vil have pengene i deres egen kasse. Det virker bare dumt, for næste år skal kommunerne jo have et endnu større tilskud, så man flytter bare pengene rundt, lyder det.

Den opfattelse af, hvad der i virkeligheden er på spil er Marina Pedersen ikke ene om at have. Hos Kuben Management, er Mike Staunstrup forretningsudviklingschef. Kuben er en del af NRGI- koncernen og rådgiver både offentlige og private om for eksempel energioptimering. Mike Staunstrup har arbejdet med solceller siden 2015.

- Det handler om elafgifter og fordi man er bange for, at staten mister indtægter. Men det er jo et eksempel på eklatant silotænkning i det offentlige.

I den netop udsendte vejledning til kommuner og regioner fremgår det også, at:

Uddelinger fortolkes bredt og indbefatter enhver form for økonomisk værdi, som tilkommer kommunen. Dette inkluderer besparelser i eludgifter som et resultat af opsættelse af et solcelleanlæg. Opsættelse af kommunale VE-anlæg vil derfor typisk medføre en reduktion i kommunens bloktilskud.