FØRSTEGANGSVÆLGERE MØDTE POLITIKERE I SPEEDDATING

NYKØBING: Det er i høj grad et klimavalg, vi står over for. Partierne ved, at de skal forholde sig til det, og det er i den absolutte top over det emne, de unge bekymrer sig mest om.

Onsdag samledes eleverne fra både 2.g, 3.g, 2.hf og hf+ på Nykøbing Katedralskole til dialog med 11 folketingskandidater, men det var ikke til en helt almindelig paneldebat.

I stedet for at sidde og overvære to håndfulde politikere diskutere forskellige emner på en scene, samledes eleverne klassevis om et bord, hvorefter to politikere gik på tur imellem bordene. Det gav eleverne mulighed for at bestemme, hvad der skulle tales om, forklarede de to samfundsfagslærere, som har taget initiativ til debatten, Michael Welling og Anders Stausholm.

Og eleverne var enige.

- Det gør debatten meget mere individuel. Flere elever tør spørge, og det er også lettere at få et troværdigt svar, fordi politikerne har mere tid til at svare. Samtidig sidder vi tættere på hinanden, så det er sværere for dem ikke at svare på spørgsmålene, forklarer Marcus Sylvest fra 3.a.

Et indblik i demokratiet

For det er ikke alle førstegangsvælgere, der ved, hvad de skal stemme. Derfor har de brug for at tale med politikerne i et kendt miljø, hvor der er sat en ramme for debatten. Og det kunne være 12-14 minutter til at spørge ind til deres holdning til legalisering af cannabis, minimumsnormeringer og atomkraft.

- Det giver os et indblik i, hvordan det er at være en del af et demokrati.

Nogle ser debatterne i TV. De fleste eksponeres for plakaterne i lygtepælene med hurtige holdninger. Og måske har man samfundsfag, hvor man kan tale om det, man oplever. Men det er ikke alle, tilføjer Marcus Sylvest.

- Det er godt at tale med politikerne ansigt til ansigt. I og med at de har 14 minutter, får de måske sagt noget, som de ikke ville have tid til i en almindelig paneldebat. Og så er det en måde at lære de små og nye partier at kende på.

Økonomi i top fem

Inden og efter debatten skulle eleverne via en QR-kode svare på, hvem de umiddelbart ville stemme på, og hvad de mente, at de vigtigste emner i valgkampen var.

De to undervisere oplevede, at temmelig mange ændrede holdning fra ikke at have vidst, hvem de skulle stemme på inden debatten, til pludselig at kunne komme med et svar.

- Vi oplever, at denne metode giver en meget bedre mulighed for, at de kan spørge politikerne. Og tør spørge dem i forhold til at sidde blandt 250 andre mennesker.

De oplevede samme succes med konceptet under kommunalvalgkampen.

Umiddelbart er klimaet og psykiatrien de emner, som flest orienterer sig efter, når de skal levere deres stemme. Men sundhed og hospitaler ligger også højt, og det gør økonomi og inflation faktisk også. Det plejer det ikke at gøre, men i år gør det. Sandsynligvis fordi mange unge lytter til deres forældres bekymringer.