KOMMUNER KOMPENSERES IKKE FOR HØJ INFLATION

Regeringen og Kommunernes Landsforening har vurderet inflationen 1,4 milliarder kroner for lavt, da de lagde budget sidste år. Men kommunerne bliver ikke kompenseret. For prisstigningerne har også ramt staten selv. Foto: Anders Knudsen

Kommunerne skal selv finde pengene til at dække inflationsomkostninger i 2022. Der er ingen hjælp at hente hos staten, slår finansministeren fast.

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORGSUND: Der er besparelser for op til 1,4 milliarder kroner på spil, når alle danske kommuner skal kigge 2022- og 2023-budgetterne igennem for at kompensere for en kraftigere vækst i priserne end forventet, da regeringen og KL indgik aftalen om kommunernes økonomi i juni.

Det er budskabet i et brev, som finansminister Nicolai Wammen (S) i sidste uge sendte til Kommunernes Landsforening.

KL’s anbefaling er, at kommunerne indretter sig på det klare signal fra regeringen om de økonomiske rammer og overvejer, hvordan der kan skabes plads til prisstigningerne inden for en uændret ramme.

Uddrag af brev fra Kommunernes Landsforening til alle kommunalbestyrelser landet over

Det har KL også reageret på, skriver mediet NB Økonomi. I et brev til alle landets kommunalbestyrelser, står der blandt andet:

- KL’s anbefaling er, at kommunerne indretter sig på det klare signal fra regeringen om de økonomiske rammer og overvejer, hvordan der kan skabes plads til prisstigningerne inden for en uændret ramme.

Senere i samme brev lyder det fra KL:

- Budgetterne for 2023 er ved at være på plads alle steder. Men prisstigningerne fjerner hele det økonomiske løft, vi fik til flere børn og ældre i aftalen før sommer. Og mere til.

Det er klart, at hvis der heller ikke kommer en kompensation i 2023, så er vi nødt til at gå ind og regulere i vores budgetter på en eller anden måde.

Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund Kommune

I Guldborgsund Kommune vurderer borgmester Simon Hansen (S), at man for 2022 skal regne med ekstraudgifter på 15 millioner kroner til blandt andet strøm og varme i kommunens institutioner og på indkøb.

Penge, der altså ikke kan kompenseres yderligere, fordi staten også ligger under for stigende priser.

Sagen kort:

  • Når Kommunernes Landsforening og regeringen forhandler økonomiaftale for det kommende år i slutningen af maj, så pristalsregulererer man indeværende års service- og anlægsramme ud fra det skøn for inflationen, som regeringen har lagt ind i økonomisk redegørelse tidligere i maj.
  • Det betyder, at kommunerne ikke får nogen kompensation, hvis regeringen har skønnet inflationen for lavt og modsat heller ikke skal aflevere penge, hvis inflationen er skønnet for højt.
  • I år er inflationen skønnet 1,4 milliarder kroner for lavt, og derfor mangler de penge i kommunernes budgetter for 2022. Det betyder formentlig også, at 2023-budgettet er fastlagt ud fra et for lavt udgangspunkt.

- Vi er i en situation, hvor priserne på rigtig mange ting stiger. Det gør de for os i kommunerne, og det gør de for staten. Og pengene kan jo kun bruges én gang, og det er vel også derfor, at staten vurderer, at vi ikke kan blive kompenseret i kommunerne. Men det er klart, at hvis der heller ikke kommer en kompensation i 2023, så er vi nødt til at gå ind og regulere i vores budgetter på en eller anden måde, siger Simon Hansen.

Udgifter skal mindskes

For nu bliver det budgetforlig, som byrådet skal godkende senere på måneden, ikke ændret. Blandt andet fordi at man har etableret en driftspulje på 15 millioner kroner i 2023 til "imødegåelse af mulige driftsudfordringer i budgetåret".

Men der ligger en økonomisk udfordring for de kommende år. Derfor skal byrådets partier - prisstigninger eller ej - arbejde på at mindske udgifterne allerede nu, mener borgmester Simon Hansen.

I første omgang følger kommunen sit eget energi- og indkøbsforbrug tæt og iværksætter løbende initiativer for at mindske den prisstigning, alle er ramt af. Hvad tiltagene giver af økonomiske gevinster, kan han ikke sige endnu.

- Vi ved heller ikke, hvornår stigningerne stagnerer. Det må vi formode, at de gør på et tidpunkt.

Stor respekt for svær opgave

Indtil da kan borgmesteren kun håbe, at man ved kommuneaftalen mellem KL og regeringen til næste år tager højde for den stigende inflation.

NB-Økonomi har under et pressemøde spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), om han forventer, at det går ud over velfærden til børn og ældre, når demografipenge skal gå til blandt andet energi.

Her er hans svar:

- Der er ingen tvivl om, at kommunerne står i en svær situation. Det gør regionerne også. Det gør staten også. Det gør virksomhederne, og det gør alle danskerne. Den triste virkelighed er jo, at inflationen er på sit højeste niveau i 40 år. Det betyder så også, at alle oplever, at tingene bliver dyrere. Det gælder også kommunerne. Jeg har meget stor respekt for, at der er en meget stor og vanskelig opgave derude nu. Jeg har selv været borgmester. Jeg ved, at de gør det så godt, som de overhovedet kan under svære vilkår.