Ny forskning i blodprøver fra Lolland-Falster: Langvarig stress kan ses på dødeligheden

NYKØBING: Vores blodprøver fortæller meget om vores kroppe. Så meget, at ph.d.-studerende Neda Bruun-Rasmussen fra Nykøbing Sygehus netop har offentliggjort ny forskning på baggrund af data, hun har udvundet af blodprøver taget på Lolland-Falster.

Prøverne stammer fra befolkningsundersøgelsen Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS), der samlede prøver og andre data fra cirka 19.000 borgere på Lolland- Falster fra 2016 til 2020.

- Vi har vist, at man ved at kombinere resultaterne fra en blodprøve og nogle enkelte kliniske undersøgelser får et meget godt mål for borgerens samlede sundhedstilstand. Det siger ikke noget om bestemte sygdomme, men det kan pege på, om kroppen har været overbelastet, fortæller læge og ph.d.-studerende Neda Bruun-Rasmussen fra Nykøbing Sygehus.

2,5 gange så høj dødelighed

Overbelastningerne er også kendt som stress. Er stressen kortvarig, er kroppen god til at  håndtere den. Men bliver stressen langvarig, gentagende eller ligefrem kronisk, bliver den farlig.

Deltagerne i befolkningsundersøgelsen fik alle taget blodtryk, og alle voksne fik taget en blodprøve. Nu har forskerne analyseret oplysningerne, og sammenholdt dem med de knapt 200 deltagere i undersøgelsen, der er døde i mellemtiden.

- Internationalt arbejder man med et begreb, der hedder allostatisk belastning. Det er et mål for det slid, kroppen har været udsat for. Vi har beregnet allostatisk belastning for deltagerne i LOFUS. Det samlede resultat viser, at LOFUS-deltagere med høj allostatisk belastning havde en næsten 2,5 gange så høj dødelighed som dem med lav belastning, forklarer Neda Bruun-Rasmussen.

Det tal er markant og overraskende, uddyber hun.

Forsker videre

- Det er et meget højt tal. Der er andre, udenlandske undersøgelser, der viser lignende resultater, men vi har ikke så mange danske data på denne type forskning. Vi går nu videre for at se, om vi kan bekræfte resultaterne også i andre befolkningsundersøgelser, siger Neda Bruun-Rasmussen, der har adgang til at arbejde videre med data fra Næstved-undersøgelsen og Herlev-Østerbro-undersøgelsen.

Hvis det viser sig, at resultaterne går igen i de andre befolkningsundersøgelser, er der grundlag for at gå videre med den nye viden.

- Når vi har dokumenteret sammenhængen, kan vi gå videre med at gøre ekstra meget for at modvirke langvarig stress, siger Neda Bruun-Rasmussen, som sender en klar opfordring til, at folk går til læge, hvis de oplever, at de har langvarig, gentagen eller kronisk stress i deres liv.