Orehoveds Historie

I denne og de følgende uger kan der i Nordfalsters Avis læses om Orehoveds Historie gennem 500 år. Artiklen er skrevet af Frank V. Nielsen, Lokalhistorisk Forening for Nordfalster og trykt i den Jubilæumsbog, der er udgiver af Orehoved og Omegns Beboerforening i anledning af landsbyens 500 års ”fødselsdag”, der rundedes i 2009.

Orehoved i 500 år

”Baggrunden for at markere Orehoveds 500 års jubilæum findes i regnskabet for Nykøbing Len fra 1509. Området som sådan er selvfølgelig meget ældre, og det er den menneskelige tilstedeværelse også. Navnedannelsen er kommet til senere, men det er først i 1509 man støder på landsby-navnet i skriftlige kilder.

Som noget helt unikt er bevaret Kong Valdemars Jordebog, der bl.a. indeholder den såkaldte Falster-liste. Her kan vi læse, at der i Nørre Vedby Sogn omkring 1250 kun fandtes landsbyerne Nørre Vedby, Nørre Grimmelstrup, Riserup og Egelev. Orehoved eksisterede altså ikke på det tidspunkt.

Og forklaringen er den, at her var der overdrev med krat og skov. Det fremgår med al tydelighed af selve navnet. Det består af forstavelsen ”Ore”, der betyder ”overdrev” eller ”udyrket område”, og ”hoved”, der betyder ”kystfremspring”. Man antager, at opdyrkningen af overdrevsarealet blev påbegyndt i 1400-årene, men der har været bosætning i Orehoved-området længe før.

Tidligere bopladser

Der er således fundet en boplads vest for Lymose Skov fra Stenalderens Ertebølletid: d.v.s. 5.200-4.200 før Kristi fødsel, altså for 6-7.000 år siden. Endvidere er fundet en boplads fra Yngre bronzealder i syd-østlige del af jorden under ”Orenæs”. Og i Orehoved Skov kan vi fortsat se en højgruppe ligeledes fra Bronzealderen.

Så sent som i 1994 blev der på godsets jord fundet spor af en Jernalder-landsby dateret til tiden omkring Kristi fødsel og 200 år frem. Tilbage i 1942 fandt man i Lymose Skov en nedgravet skat bestående af 400 forskellige mønter og enkelte stykker brud-sølv fra Vikingetiden, altså år 800 – 1050; man formoder derfor at vikingerne havde en ladeplads på dette sted.

Landsbyen 1509 – 1872

Ejerlavet Orehoved er et lille afgrænset område, som også omfatter øerne Dyrefod og Skåneholm. Gammel Orehoved eksisterede på papiret i perioden 1509 – 1872-

Oprindelig lå alle gårde inde i landsbyen omkring et fællesareal med bl.a. gadekær og bybrønd. Bag hver gård lå et lille stykke jord kaldet toften, hvor man havde små-kreaturer samt kålgård og humlehave.

På den tid var landsbyens jord normalt opdelt i tre vange. På den ene blev der dyrket byg og havre, på den anden rug, medens den tredje lå brak og blev brugt til græsning. Og det skiftede man med hvert år. Vangerne var opdelt i åse efter jordens beskaffenhed. Og åsene var opdelt i lange smalle agre. Hver gård havde en ager i alle åse, hvorfor jordstykkerne lå meget spredet i vangerne. For at det skulle fungere i praksis var det betinget af en slags dyrknings-fællesskab, hvor man nok dyrkede sin egen jord, men gjorde det samtidig med de øvrige bønder i landsbyen.

I Orehoved kan det dog ikke have givet større problemer eftersom det var en meget lille landsby. I 1509 og de følgende næsten 300 år var der således kun fire fæstegårde i Orehoved. I 1662 og ligeledes i 1682 oplyses det, at man kun havde to vange, som indgik i markskiftet. Man brugte altså ikke braklægning som andre steder, hvor jorden fik lov til at hvile. Udbyttet var derfor ring, selvom gødningen fra et stort kvæghold i nogen grad kompenserede for denne udpining af jorden.”

Næste gang fortsættes med Krongodssalget i 1766.