Stormflodens hævn: - Vi er ikke gearet til det

Oktober sidste år ødelagde stormfloden blandt meget andet store dele af Hesnæs Havn. Arkivfoto: Ingrid Riis

Da stormfloden hærgede sidste år var flere borgere forvirrede over, hvem de skulle ringe til. Der er brug for mere tydelighed, slår centerchef i Guldborgsund Kommune fast.

Offentliggjort Sidst opdateret

I en tidligere udgave fremgik det, at Gulborgsund Kommune, politiet, brandvæsenet og forsyningen skulle mødes til en beredskabsdag i slutningen af november. Forsyningen deltager ikke i beredskabsdagen. Det er blevet rettet i denne udgave.

- Vi er nødt til at være endnu bedre rustet til fremtiden.

Sådan siger Casper Henriksen, centerchef for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune.

For et år siden raserede stormfloden, rev træer i stykker, smadrede havne og fyldte veje med vand.

Det ekstreme vejr lærte kommunen meget, fortæller centerchefen. Særligt to lektioner tog de med hjem.

Tvivlen hos borgerne

Før kunne man kun hente sand og sandsække i Sakskøbing og Nykøbing, når vejrprognoser blandt andet lød på stormflod. Nu kan man altid køre forbi og hente dem.

Men den anden og måske vigtigere lektie handler om samarbejdet mellem kommunen, forsyningen og brandvæsenet.

Flere ringede til kommunen både under stormfloden og under det voldsomme nedbør, vi fik i vinter.

De var i tvivl om, hvem de skulle kontakte.

Læs også: Medie: Det ekstreme vejr kan ramme os flere gange om året

For hvornår ringer man til brandvæsenet, hvornår til kommunen, og hvornår til forsyningen?

- Vi er nødt til at have et endnu tættere samarbejde. Der er brug for tydelighed omkring, hvem man skal ringe til, da det kan være svært at overskue, siger han.

Samarbejdet kan blive bedre

Guldborgsund Kommune skal sammen med brandvæsenet og politiet mødes til en beredskabsdag i slutningen af november. Her skal de finde ud af, hvordan samarbejdet kan styrkes. Et samarbejde, som Casper Henriksen fortæller, "kan blive bedre".

Er det fordi samarbejdet ikke er godt nok?

- Hvis vi skal sikre fremkommelighed og beskyttelse af offentlige værdier, er vi nødt til at styrke samarbejdet. Vejrhændelser kender ingen grænser; de er ligeglade med, hvem der ejer en vej eller en ejendom, siger Casper Henriksen, der understreger, at beskyttelse af privat ejendom mod stormflod er ens eget ansvar.

Tager tid fra andre opgaver

For kommunen bestod arbejdet under stormfloden i at oplyse borgerne. Den skulle fortælle, hvor man kunne hente sand og sække, og hvilke veje der var lukkede. Og selvfølgelig tage imod opkald.

Læs også: Få dage efter hjerteoperation fossede vandet ind i Kims café

Og så kom det store oprydningsarbejde.

- Der var vejstrækninger, som var ødelagte, hvor vi skulle ud og rydde op. Vandet havde skyllet ting ind fra havet, og vi skulle fjerne væltede træer og pumpe vand væk, så der kunne køres igen.

Casper Henriksen mener godt, at man kan kalde stormfloden for et wake-up call. Man taler ofte om klimaforandringer, men man får virkelig syn for sagen, når de voldsomme kræfter slippes løs.

Læs også: Rudi så sit hus skylle ud i Østersøen: - Jeg regnede med, jeg kunne redde det

Når "livet og hverdagen forstyrres," som centerchefen siger.

Derfor må vi krydse fingre for, at det ikke bliver hverdag. Ellers vil det blive et problem.

- De afledte konsekvenser, der kan komme med oversvømmede veje og væltede træer, er vi ikke gearet til. Vi kan ikke håndtere en 100-årshændelse hvert år eller hvert andet år, da det tager tid fra andre opgaver, siger han.