Dansk kvinde udleveret til USA

41-årige Camilla Broe skal udleveres til USA, fordi hun er sigtet i narkosag fra 1990'erne. Det er den første udlevering til et land uden for EU.

- Din mor skal over til USA og sidde i fængsel. Det var med større eller mindre omsvøb beskeden til en tiårig pige, hvis mor - den 41-årige Camilla Broe - i dag fik Østre Landsrets ord for, at hun som den første dansker nogensinde vil blive udleveret til retsforfølgelse i et land uden for EU.
Pigen modtog beskeden fra sin moster. Statsadvokaten frygtede nemlig, at Camilla Broe straks ville gå under jorden og krævede derfor kvinden anholdt kort efter landsrettens afgørelse.
Og det var da også en rystet hovedperson, som Ritzau nåede at fange på mobiltelefon kort før anholdelsen.
- Jeg har hørt, at der måske kommer nogen og anholder mig. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, lød det fra kvinden, mens hun stadig sad i sin stue i Hellerup.
Sagen mod den nordsjællandske kvinde er enestående. Justitsministeriet har aftalt med amerikanerne, at kvinden skal tilbage til Danmark senest seks måneder efter en eventuel dom i Florida. Men aftalen nævner intet om, hvor lang tid det amerikanske retssystem må være om at behandle sagen, og derfor mener Camilla Broe danske forsvarer, Michael Juul Eriksen, at Broe har kniven for struben.
- Sagen er så gammel, at vidner og andre involverede i dag er spredt ud over hele verden. De sidder i Israel og Spanien og et væld af andre lande, og inden de også er udleveret, kan der jo gå år, siger han.

- Det er klart, at Camilla kun kan undgå alt det her, hvis hun skynder sig at tilstå. Men det er jo heller ikke ligefrem retssikkerhedsmæssigt ønskeligt, at hun på den måde bliver presset til at tilstå, siger han.
Tilbage i 1990'erne var Camilla Broe vidende om, at en forhenværende kæreste sirligt havde opbygget en narkoring, der blandt andet smuglede ecstasypiller fra Holland til USA. Siden forlod hun såvel narkobossen som USA, men i 2001 bankede amerikanerne pludselig på døren og forlangte kvinden udleveret.
Det er Justitsministeriet, der med den såkaldte terrorparagraf i hånden, har godkendt udleveringen, men byretten afviste sidenhen ministeriets blåstempling med henvisning til sagens alder. De menneskelige omkostninger for den enlige mor og amerikanernes manglende vilje til at udlevere sagens akter var udslagsgivende.
Men landsretten var altså af en anden opfattelse. Camilla Broe vil nu forsøge at få sagen indbragt for Højesteret.
/Ritzau/