Danske forskere skaber videoforbindelse der er skudsikker mod hackerangreb

Et nyt dansk forskningsgennembrud omtales som en verdensnyhed på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Danske forskere har igennem kvanteteknologi formået at etablere en krypteret, sikker videoforbindelse, der er usårlig over for cyberangreb. Den kan med andre ord ikke hackes af eksempelvis fremmede magter.

Den nye teknologi rummer store perspektiver, blandt andet inden for sundheds- og banksektoren, siger Peter Lodahl, professor på Niels Bohr Institutet, som er en af forskerne bag.

- Det er den ultimative måde at kryptere på, og der er selvfølgelig en række situationer, hvor det er enormt vigtigt, at man kan være sikker på, at ens forbindelse ikke kan hackes.

- Det, vi tænker på her, er finanssektoren, hvor der kan komme ultrasikre transaktioner. Det vil også være med til at sikre infrastruktur.

Han nævner i den forbindelse sundhedssektoren, hvor megen fortrolig data sendes rundt.

Teknologien er ikke for amatører, og det er en kompliceret sag for lægmand at forstå, hvordan det helt hænger sammen. Peter Lodahl forklarer det således:

- Den måde, vi krypterer på, er en fuldstændig ubrydelig krypteringsmetode, der kaldes kvantekryptografi.

- Det beror på, at krypteringssignalet er kodet i enkelte fotoner, som er den fundamentale bestanddel af lys, og den kan ikke deles.

- Eksisterende krypteringssystemer er ikke ubrydelige. Men her har vi noget, der er ubrydeligt - sikret af fysikkens love.

Der er i dag gode muligheder for at sikre sig mod hackerangreb.

Men teknologien, vi har i dag, ville ikke kunne stille meget op mod fremtidens kvantecomputere, der kommer til at besidde så enorm en kraft, at der skal findes nye løsninger for cyberbeskyttelse.

- Det er slet ikke science fiction længere, siger Leif Katsuo Oxenløwe, professor ved DTU.

Han vurderer, at tidshorisonten for, hvornår vi har de første kvantecomputere, måske kan være fem-ti år.

- En kvantecomputer kan knække de fleste af de koder, vi bruger i dag, så der er brug for noget kryptering, der kan modstå den kvantecomputer, siger han.

- En kodeknuser er måske kun fem år frem i tiden. Derfor skal vi være bekymrede nu. Man kan jo altid downloade de krypterede beskeder med for eksempel statshemmeligheder nu og så gemme dem fem til ti år, hvor man kan knække koden, siger han.

Teknologien vil for eksempel også være vigtig i transport- og energisektoren, som i høj grad kan være mål for hackere, siger professoren.

Ifølge Sofie Freja Christensen, ekspert i cybersikkerhed hos ingeniørforeningen IDA og manager i it-sikkerhedsfirmaet Dubex, er det et kæmpe skridt.

- Perspektiverne er nærmest uendelige, siger hun.

- Jo mere vi kan brede det ud til at sikre vores kritiske sektorer, jo mere værdi vil det have i første omgang, siger hun.

Ifølge DTU er det første gang, at en sådan forbindelse er etableret i Danmark, ligesom det er første gang i verden, at det skete via et enkelt-foton-baseret link.

Forbindelsen blev oprettet mellem DTU og Niels Bohr Institutet via fibernet den 22. november. Teknologien er et resultat af 20 års grundforskning.

/ritzau/