DTU vil have rummet på den politiske radar: Kæmpe uudnyttet potentiale

Der er et stort potentiale i rummet i militær sammenhæng. Men teknologien til at overvåge fra de store højder kan også bruges i bredere sammenhæng. Her ses den voldsomme orkan Ida, der hærgede USA i august 2021. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Der er stort potentiale i udviklingen af rumteknologi i det danske forsvar, mener DTU, der har bedt om foretræde for politikerne inden forsvarsforhandlingerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Krig og forsvar af territorier foregår på anderledes højteknologisk vis i dag, end det gjorde for bare 50 år siden.

Rummet er blevet vigtigt, for herfra kan der foregå en meget præcis overvågning af specifikke steder på kloden.

Og imens amerikanerne forsker intenst i rumteknologi, er Europa bagefter. I Danmark er der ellers et stort potentiale for at styrke det danske forsvar gennem rumteknologi.

Det mener Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Universitetet sidder inde med en massiv viden om rumteknologi og rumforskning og har netop bedt om et foretræde for Forsvarsudvalget på Christiansborg, hvor de vil præsentere en række idéer.

Specifikt er det DTU's professor i rumteknologi, John Leif Jørgensen, der vil fortælle politikerne om, hvordan rumteknologi eksempelvis kan styrke overvågningen af militære aktiviteter i højspændte områder som Arktis og sikre pålidelig navigation af civile og militære køretøjer, fartøjer og fly.

Han illustrerer vigtigheden af rumteknologi med Ruslands invasion af Ukraine i februar:

- Havde det ikke været for amerikanske spionsatellitter, havde der ikke været noget Ukraine i dag. Det, der reddede dem, var, at de detaljeret fik at vide, hvad der skulle ske.

- Sådan noget er amerikanerne sindssygt gode til. Men europæerne har ikke gjort så meget inden for det felt indtil nu, siger John Leif Jørgensen.

- Det vigtigste er, at vi mangler autonomi på det punkt. Vi får kun det at vide, som amerikanerne vil have, at vi skal vide. Og det er ikke nok. For Europa er det her en vigtig ting, siger John Leif Jørgensen.

Det bør Danmark altså bidrage til yderligere udvikling af, mener han.

Samme holdning har Dansk Industri, hvor forsvars- og sikkerhedspolitisk underdirektør Joachim Finkielman kraftigt opfordrer politikerne til at prioritere rumteknologi.

Nok er Danmark et lille land. Men der er gode muligheder for at bidrage til udvikling af rumteknologien globalt, mener Finkielman, der nævner den amerikanske Mars-bil Perseverance, som har dansk teknologi på sig.

- Det er relevant at tænke i rumteknologi. Dels fordi vi har kompetencerne. Og dels fordi overvågning kan være i Østersøen, vores eget nærområde, men særligt i det arktiske, som er så uoverskueligt stort.

- Der har man altså muligheden for at følge med i, hvad der foregår på en anden måde, så vi sparer fly- og skibsressourcer, siger Joachim Finkielman.

Han mener også, at teknologien kan bruges i bredere forstand. Til geopolitiske kriser og konflikter, men også til håndtering af miljøkatastrofer og til klimaovervågning.

- Der er et stort potentiale i eksempelvis at kunne holde øje med, hvordan isen flytter sig i det arktiske område, samtidig med at der kan løses militære opgaver.

John Leif Jørgensen kalder potentialet for rumforskning i Europa - og faktisk også Danmark - "kolossalt".

- Vi er eksempelvis sindssygt gode til at lave radarsystemer, nævner John Leif Jørgensen.

Han fremhæver Terma, som blandt andet har leveret en række delsystemer til F-flyene, altså F-16 og F-35.

- Vi har nogle virksomheder, der laver den højeste kvalitet, siger han.

/ritzau/

Rummet er kommet på dagsordenen igen

* Danmarks Tekniske Universitet (DTU) opfordrer nu de danske politikere til at prioritere investeringer i rumteknologi og -forskning ved det kommende forsvarsforlig, men det er ikke det eneste sted, hvor rummet og rumrejser er i fokus.

* Næste år skal den danske astronaut Andreas Mogensen for anden gang til rummet - her skal han være et halvt år.

* Den amerikanske rumadministration, Nasa, agter med Artemis-programmet at sende et bemandet rumfartøj til Månen igen i 2025. Sidst, et menneske landede på Månen, var i 1972.

* Desuden har Nasa lagt en stor ordre ind hos Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, om fem missioner til Den Internationale Rumstation, ISS, frem mod 2030. På lidt længere sigt ønsker Elon Musk at sende en bemandet mission til Mars.

Kilder: Nasa og Ritzau.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu