En plan fra 1960'erne kan danne grundlag for det nye forsvarsforlig

1961 er længe siden. Viggo Kampmann var statsminister, Berlinmuren blev rejst, og frygten for atomkrig var reel.

Den nuværende forsvarschef var slet ikke født.

Men når det kommer til selve forholdene i det danske forsvar, ligner situationen meget den, vi har i 2023. En kritisk Nato-rapport satte dengang spot på materielmangel og slidte kaserner, og en mangeårig genopretningsplan blev sat i værk.

Heri ligger vigtig inspiration til det kommende forsvarsforlig, mener seniorforsker og arkivar hos Rigsarkivet Steen Andersen, der beskæftiger sig indgående med efterkrigstiden.

Han er gået på opdagelse i den glemte Nato-rapport, der altså har over 60 år på bagen, og den efterfølgende plan, der blev døbt "Troppeplan 1970". Nogen udførlig guide er det næppe, men der er masser af inspiration at hente, mener arkivaren:

- Vi har stået i den her situation før. Dengang var løsningen at satse på langtidsplanlægning. Det er også det, man må gøre i dag.

- Politikerne skal jo ikke tro, at man kan lave et nationalt kompromis, og så vil man have et afskrækkende territorialforsvar inden for 2-3 år. Det kræver planlægning, og det bliver et langt sejt træk, siger han.

I Nato-rapporten, der gør status over Forsvaret anno 1961, skrives det, at Forsvaret ikke levede op til styrkemålene, og at materiellet var slidt og forældet. Den militære infrastruktur var ikke i orden, og der var store mangler på brigadefronten.

Den daværende forsvarschef, Erhard Qvistgaard, fortæller i et dokument fra dengang i alvorstunge ord om, hvor slemt det står til:

- Sammenfattende skal jeg om dette års bedømmelse af danske værn udtale, at den alvorligt understreger, at de store materielle og personelle mangler, som også er påpeget af ansvarlige nationale myndigheder, er en væsentlig årsag til, at det danske forsvars evne til at løse de pålagte opgaver inden for Nato må betvivles, står der.

Altså en kritik, der på lange stræk ligner den, Nato kom med i sidste års rapport.

Steen Andersen fortæller, at "Troppeplan 1970" var en investeringsplan, der blev født efter langvarige overvejelser, diskussioner og analyser.

Den bestod blandt andet i at få opstillet tre mobile brigader i Jylland og to pansrede brigader på Sjælland. Ingen hurtige snuptagsløsninger.

Politikere og Forsvaret besindede sig på, at kun langsigtede løsninger ville kunne medføre reel bedring.

- Man sagde simpelthen, at man ville have en mobil og slagkraftig hær, der kunne kæmpe på en atomar slagmark i 1970.

- Den hær, man skulle bruge, tænkte man på ti år tidligere. Det er i virkeligheden det, man skal i dag. Planen for den hær, vi skal have i 2033, skal formuleres nu, siger han.

Forhandlingerne om det nye forsvarsforlig er blevet udskudt, men ventes endelig at foregå i maj og juni. Regeringen har selv meldt en ambition ud om, at forliget skal strække sig ti år ud i fremtiden.

Det er dog ikke, fordi der er uanede mængder tid til rådighed. Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sigter efter at få landet et forlig inden 11. juli, hvor et Nato-topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, skal finde sted.

Danmark skal op på at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar - måske endda mere.

- Vi skal opbygge depotkapacitet igen, vi skal have udbygget vores havne, vi skal have olie- og drivmiddelfaciliteter, og vi skal først og fremmest være klar til at være en effektiv host nation (værtsnation, red.).

- Det ligger der materiale på. I 60'erne og 70'erne var der jo også planer for, at der skulle komme forskellige typer af forstærkninger i Danmark. Det stillede forskellige krav til det danske forsvar, siger Steen Andersen.

/ritzau/