Erhvervslivet glæder sig over rekordsøgning

Foto: Marie Hald/ Scanpix /Scanpix

Hos Dansk Industri klapper man i hænderne over søgningerne til de videregående uddannelser, der i år har slået alle rekorder.

Offentliggjort Sidst opdateret

80.766 studerende har søgt ind, hvilket er en stigning på otte procent i forhold til 2011, der også var et rekordår. Og det er tilmed ekstra bredt i forhold til både studieretning og geografi, viser en samlet opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding.

- Det er virkelig positive tal for Danmark. De unge vise stor ansvarlighed i en krisetid ved at søge bredt mod uddannelser, som vi ved, der vil være brug for fremadrettet, siger Dansk Industris uddannelsespolitiske konsulent Mads Eriksen.

Stigningen er størst i søgningen til erhvervsakademiuddannelserne, som har fået 10 procent flere førsteprioritet-ansøgninger end i 2011.

Herefter følger professionsbachelorer med ni procent og universiteternes bacheloruddannelser med syv procent.

Der er især flere ansøgere på det it-faglige område, det samfundsfaglige område på erhvervsakademi- og professionsbachelor-uddannelser samt ingeniøruddannelsen, samfundsvidenskab og naturvidenskab på universiteterne.

Dansk Industri glæder sig over, at mange har søgt ind på de områder, hvor man forventer, at der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på arbejdskraft.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der bliver mange arbejdspladser i det offentlige, men at det derimod er i det private erhvervsliv, at væksten vil ske, siger Mads Eriksen.

- Og det er derfor særligt stigningerne på de tekniske og naturvidenskabelige områder, vi er glade for, siger han.

Dansk Erhverv synes dog fortsat, at der er for mange, som søger sikkerheden i den offentlige sektor.

- Mange af de unge har søgt ind dér, hvor jobsikkerheden traditionelt har været høj. De vil ikke risikere at stå uden for arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, siger politisk konsulent i Dansk Erhverv, Morten Jarlbæk Pedersen.

- Det lyder snusfornuftigt for den enkelte. Men det er det ikke for Danmark, hvis den offentlige sektor skal tilpasse sig den generelle, økonomiske udvikling, siger han.

/ritzau/