Erhvervsskoler dumper reform fra 2014: Når næppe sine mål

En reform af erhvervsskolerne fra 2014 har slået fejl. Det konkluderer formanden for lederne på Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, efter at optaget på erhvervsskolerne siden reformen er faldet.

Et næsten enigt Folketing lavede i 2014 en reform af erhvervsskolerne. Den skulle øge optaget særligt ved at få flere direkte fra niende og tiende klasse.

Men siden reformen trådte i kraft, er de marginale forbedringer på den front blevet spist af et endnu større fald i optaget af de elever, der ikke kan komme direkte fra niende og tiende klasse.

- Det er tydeligt, at reformen ikke har opnået sit ønskede mål, konkluderer Ole Heinager.

- Målet var at få flere til at søge en erhvervsuddannelse direkte efter niende eller tiende klasse. Og vi er stort set på niveau fra før reformen.

En del af årsagen er ifølge Ole Heinager, at politikerne ikke udelukkende var opsat op at forbedre optaget.

- Helt fra starten var der ud over gode intentioner en spareøvelse i reformen, siger han.

- Man valgte at spare på skolelængden for unge voksne over 18 år. Det er den gruppe, vi ser i tallene, at der er gået tilbage. Indenfor nogle brancher har vi mistet op til 30 procent af de elever.

- Det hænger lidt sammen med, at der med reformen kom et optagelseskrav på 02 i dansk og matematik.

Ifølge Ole Heinager, der også er direktør på Next Uddannelser i København, har karakterkravet særligt ramt den gruppe, der har taget et arbejde efter grundskolen og først nogle år senere igen har haft appetit på skolebænken.

Han mener, at den nuværende regering gentager sine forgængeres fejl.

Selv om regeringen har fjernet ellers planlagte besparelser på uddannelsessektoren, skal erhvervsskolerne være med til at finansiere en ny studieforberedende uddannelse, FGU, fra sine nuværende budgetter.

- Så er der ikke meget sammenhæng med skåltalerne og ordene om, at vi har brug for flere på erhvervsuddannelserne, siger Ole Heinager.