Flere hundrede år gamle skibsjournaler giver ny viden om klimaet

Året er 1760, og den danske søofficer Jørgen Baltazar Winterfeldts skib, "Grønland", har lagt fra kaj i København. Kursen er sat mod den franske kystby Marseille og dernæst Mellemøsten.

Kongen har bestemt ved lov, at skibsmænd som Jørgen Baltazar Winterfeldt hver dag nøje skal notere de daglige vejrforhold i en logbog.

Winterfeldt havde nok ikke tænkt, at denne bog over 250 år senere ville blive et vigtigt redskab for at forstå klimaforandringerne, men det er tilfældet i et nyt projekt kaldet Ropewalk.

Projektet, der er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, skal ved hjælp af viden om fortidens vejr fra logbøger fra gamle skibe gøre os klogere på fremtidens klima.

Mere konkret giver de gamle søulkes skriblerier detaljeret information om vind, havstrøm og is på specifikke datoer. Den viden kan bruges i klimamodeller til at forudsige fremtidens vejr, fortæller Adam Jon Kronegh, arkivar hos Rigsarkivet.

- Danmark er en maritim nation, og danske skibsfolk har - har det vist sig - ført en overvældende mængde af superpræcise skibsjournaler, som indeholder de her vejrobservationer.

- Det har vist sig, at vi har en ekstrem mængde her i Danmark. Vi har 700 hyldemeter. Det svarer til 700 arkivæsker, som indeholder det maritime materiale, siger Adam Jon Kronegh og påpeger, at det er ret usædvanligt og derfor har skabt interesse hos internationale klimaforskere.

- I international sammenhæng har det vist sig, at vi er heldige, fordi vi har en ekstrem homogenitet i vores samling.

Adam Jon Kronegh leder projektet sammen med Martin Stendel, klimaforsker hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Sidstnævnte kalder de gamle data afgørende, når fremtidens klima skal forudsiges.

- Der er mange vejrobservationer i skibsjournalerne. Kan man så at sige høste vejrdata fra disse journaler, får vi millioner af optegnelser om vejret helt tilbage til 1675, som samlet set kan give ny data og et langt mere robust fundament for blandt andet klimamodeller til moderne klimaforskning.

- Se for eksempel på stormen Bodil i 2013. Var det noget, der aldrig var sket før, eller er det noget, vi kan forvente eksempelvis hvert 500. år? Vi kan ikke sige det helt bestemt, og derfor har vi brug for gamle data, siger Martin Stendel.

Sømændene har nok set det som en pligtopgave at skulle notere, om et bestemt område var dækket af is, eller om en storm havde ramt. Men de havde med al sandsynlighed ikke indregnet, at det skulle bruges til klimaforskning.

Informationen skulle dengang bruges til at blive klogere på årsager og skyld, hvis eksempelvis et skib var sejlet ind i et andet eller stødte på grund.

Forsvarsakademiet bidrager også til projektet. Simon Karel Bering Papousek, bibliotekar ved Forsvarsakademiets bibliotek, fortæller, at der primært er tale om materiale fra 1700- og 1800-tallet.

- Der står, om der har været eksempelvis storm, regnvejr eller nordøstenvind. En logbog er jo en dagbog, hvor der står alle de her faktuelle ting, man har oplevet og observeret.

- Et eller andet sted er det ret uinteressant. Men i forhold til projektet er det jo spændende, siger han.

Også kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har udtalt sig om projektet.

I en pressemeddelelse fra DMI kalder hun det en "helt unik mulighed" og et eksempel på, at vi ved at passe på fortiden kan få gavn af den i nutiden på en måde, vi slet ikke kan forudse.

- Det understreger for mig, hvor vigtigt det er, at vi værner om vores kulturarv og hele tiden finder nye måder at formidle den på.

Projekt Ropewalk begynder i 2023 og vil løbe frem til 2027.

/ritzau/

Dagens leder: Hvad vi ikke gør for kloden, gør vi for pengepungen