Gymnasieklasser har stadig vokseværk

Når eleverne i de danske gymnasier starter i 1.g efter sommerferien, er klasserne større end sidste år.

Sidste år var der 32 elever eller flere i 89 af landets 1.g-gymnasieklasser. I år er tallet hævet betydeligt, så 133 af de nye klasser har mindst 32 elever.

Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har lavet.

Martin Schäfer, formand for gymnasieeleverne, kalder resultaterne foruroligende.

- Når der sidder så mange elever i klasselokalet, så skader det den enkeltes uddannelse. Lærerne har mindre tid til at vejlede og hjælpe den enkelte elev, og indeklimaet i lokalet bliver uudholdeligt, siger han.

Siden sidste år er antallet af klasser med 32 elever eller flere steget med 49,44 procent. Det betyder, at stigningen siden sommeren 2009 runder 90 procent med de nye tal.

Oppositionen vil sætte en stopper for udviklingen. Derfor er Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten gået sammen om en fælles udmelding, der kritiserer de voksende klassestørrelser.

- Hvis regeringen mener det, når de siger, at kvaliteten på ungdomsuddannelserne skal hæves, er det mere end på tide, vi får det loft over klassekvotienten, som eleverne har efterlyst i årevis, siger Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelsesordfører for Enhedslisten.

Loftet over klassekvotienter blev afskaffet i 1999, og derfor har der ikke siden været nogen begrænsning på, hvor store klasserne må være. Den nye undersøgelse viser, at der findes klasser med op til 38 elever.

Det får også Martin Schäfer til at efterspørge et loft over klassekvotienten.

- Det er simpelthen for ringe, at klassestørrelserne stiger så meget, og de er altså nået et niveau, der er fuldstændig uacceptabelt. Politikerne må vise, at de tager ansvar for Danmarks fremtid og indføre et loft over klassekvotienten, siger han.

/ritzau/