(ingen overskrift)

Han har set øjeblikket for sig flere gange. Forestillet sig minutterne, hvor den sidste eksamen er overstået, og hvor hans farmor løfter huen med det blå bånd op og sætter den på hovedet af ham. Det betyder noget, at han har gennemført og gjort det godt. Og det betyder noget, at familien er der og er stolte. For 22-årige Mads Rasmussen fra Nakskov har det nemlig ikke altid ligget i kortene, at han skulle få en studentereksamen.

- For ganske få år siden, havde jeg ikke troet, at jeg skulle stå her i dag. Jeg har været i gang med en masse ting, jeg kun gjorde halvt, fordi jeg ikke var afklaret med, hvad jeg egentlig ville, fortæller Mads, der i en periode blandt andet arbejdede på en fabrik i Nakskov.

- Det var overhovedet ikke mig – jeg gjorde det kun for pengenes skyld, fortæller han.

Da Mads begyndte som tømrer, troede han imidlertid, at han havde fundet det rigtige erhverv. Efter bare to år måtte han dog opgive på grund af en dårlig ryg, og det var der, tanken om at få en uddannelse, begyndte at strejfe ham.

I dag – to år efter, han tog skridtet – er det derfor også med stor tilfredshed, at han ser tilbage på sin præstation.

- Det betyder meget for mig, at jeg har gennemført noget, og at jeg ved, at jeg har gjort det godt. Det har overrasket mange – for eksempel min mor.

Plads til at nyde livet
Selvom Mads ikke er den højtråbende type, men i stedet vejer hvert et ord, der kommer fra hans mund, er stoltheden i hans stemme ikke til at overse. Oplevelsen af at kunne noget, har da også givet ham mere blod på tanden og dermed flere ambitioner for fremtiden.

- Jeg er nået dertil, hvor jeg gerne vil finde noget, som jeg kan hengive mig til fuldt ud. Jeg har ambitioner om at læse videre på universitetet, for eksempel jura eller journalistik. Og jeg ser frem til at dygtiggøre mig inden for det fag, jeg ender med at vælge.

Selvom Mads er langt fra skoletræt, er der dog nogle ting, han gerne vil have med i bagagen, før han bruger fem år på en universitetsuddannelse.

- For mig betyder det ikke så meget, hvor gammel jeg er, når jeg bliver færdig. Det afgørende er, at jeg finder en uddannelse, jeg brænder for, og derfor vil jeg også bruge noget tid på at undersøge de forskellige muligheder, siger Mads og tilføjer:

- Men jeg vil da også bruge de kommende måneder eller år på at være ung og bare nyde livet – det skal der også være tid til.

Af samme grund har Mads besluttet at forlade det velkendte liv i Nakskov og rykke teltpælene til København.

- Der er ikke så mange muligheder her. Alle dage ligner hinanden, og mange af mine venner er flyttet herfra. Jeg har boet i Nakskov hele mit liv, så det må være på tide at se noget andet, smiler Mads, der derfor vil forsøge at finde en bolig og et job i hovedstaden, mens uddannelsesmulighederne udforskes.