Intens træning gjorde soldater i Afghanistan mere trygge i kamp

Ny forskning kaster nu lys over, hvordan danske soldater udsendt til Afghanistan følte det, da de kom i kamp.

I 2011 blev en række danske soldater udsendt til Afghanistan. Inden de tog afsted, fortalte de til Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, hvad de forventede at føle, når kuglerne fløj.

En høj grad af frygt, angst og spænding, lød det.

Da de kom hjem, svarede de på, hvad de reelt følte under kamp. Her viste det sig, at de fleste af soldaterne slet ikke oplevede disse følelser i samme grad som forventet.

Det er en interessant konklusion, mener Stephanie Vincent Lyk-Jensen, der er seniorforsker hos Vive og en af tre forskere bag projektet.

Det er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Defence and Peace Economics.

- Og vi kan se, at dem, der blev udsendt for første gang, overvurderer det mere end dem, der har prøvet det før. Men vi finder også den her overvurdering blandt de mere erfarne, siger hun.

Over 350 soldater har svaret gennem spørgeskemaer.

Ph.d. Jakob Rømer Barfod, der blandt andet beskæftiger sig med aktionsforskning på Forsvarsakademiet, kalder resultaterne for spændende.

Men han er ikke overrasket over dem, og det er der flere grunde til.

Soldater er trænede folk, så når de står i en kampsituation, vil reaktionerne typisk være indkodet i dem. Desuden er der ofte bygget en stor tillid op i soldaternes enheder, som hjælper på trygheden.

Og så er der instinktet, som ofte tager over:

- Det bliver automatreaktioner. Nogle taler om muscle memory (muskelhukommelse, red.).

- Har man øvet de her ting rigtig meget, kan man godt stå efter en kampsituation og tænke - forstå mig ret - var det bare det?, fortæller Jakob Rømer Barfod.

Samtidig påpeger han, at enhver krig, mission og person er forskellig, og at der derfor vil være forskellige reaktioner:

- Men det er ikke unormalt, når man hører radiokorrespondancen fra enheder indsat i kamphandlinger, at man næsten ikke kan skelne det fra en øvelse. Eksempelvis kan stemmerne være rolige, og der råbes ikke.

Jakob Rømer Barfod fortæller, at han selv har tilbragt tid med førstegangsudsendte soldater - ikke i ildkamp, men på forskellige missioner.

- De siger netop, at de er spændte. Fordi det hele er så ukendt. Man går ind i et rum, hvor man har en masse fantasier og forestillinger om, hvad der skal ske, og man har nogle følelser af spænding og utryghed.

- Når de så er kommet tilbage, og jeg har snakket med dem, siger de, at det var jo fint nok, for det hele kørte, som det plejer at gøre.

De soldater, der overvurderede følelserne af spænding og frygt, havde desuden mere lyst til at fortsætte den militære karriere, når de kommer hjem fra udsendelse, viser forskningen fra Vive.

Den konklusion overrasker Stephanie Vincent Lyk-Jensen.

Før udsendelse gav mange af dem, som endte med at ønske at fortsætte i militæret, ellers udtryk for, at de ville vende tilbage til det civile liv.

- Når man er på egentlig mission, kan der være mange andre elementer, der har betydning for en. Måske er det kammeratskabet, eller de andre ting man oplever, siger hun.

/ritzau/