Jelved: Det hedder dansker ikke indvandrer

Den tidligere radikale leder Marianne Jelved vil som noget af det første ændre sin retorik i forhold til indvandrere, efter hun er blevet integrationsordfører.

Marianne Jelved vil gøre op med tonen over for indvandrere i Danmark.
Som ny integrationsordfører og genopstået værdikæmper i Det Radikale Venstre udstikker hun nu en række politiske mærkesager for de kommende års arbejde. Listen er lang, og på mange punkter vil hun videreføre tidligere integrationsordfører Morten Østergaards (R) arbejde, men som noget af det første vil hun ændre sin egen retorik.
- Jeg vil forsøge, om jeg selv kan ændre sprogbrug og forsøge at holde op med at sige anden og tredje generationsindvandrere. Det er ud fra en betragtning om, at de, der er født eller opvokset i Danmark, aldrig vil komme til at opleve sig selv som danske, hvis vi bliver ved med at sætte mærkater i panden på dem, siger Marianne Jelved.
Det handler til dels om et opgør om, hvad det vil sige at være dansk.
- Man siger hele tiden, at de ikke er rigtigt danske. De er indvandret. De er tredje generationsindvandrere. Nej, de er ikke. De er vokset op her i landet. De har gået i danske skoler og gymnasier og taler flydende dansk, siger Jelved.
Spørgsmål: Hvornår er man dansker?

- Hvis man er født i Danmark, eller har været her siden, man var helt lille, er vokset op i Danmark og har gået i dansk skole, siger hun.
Spørgsmål: Så der er slet ikke nogen, der er anden generationsindvandrere i Danmark?
- Hvis de er kommet hertil som voksne eller som 15-årige, så synes jeg også, det er svært at sige, de er danskere. Men hvis man er vokset op i Danmark, så er man dansker. Vi har Korea-børn i Danmark, som er adopterede, fra de er helt spæde. Vi går jo ikke rundt og siger, at de er anden generationsindvandrere. Vi kan se, at de er fra Korea, men vi betragter dem som en del af den danske familie, siger Marianne Jelved.
Hun er klar til at tage over, hvor Morten Østergaard slap og er godt klar over, at det betyder, hun skal markere sig mere i medierne, end hun har gjort, siden hun gik af som gruppeformand.
Mærkesagerne bliver blandt andet retssikkerhed for alle, mere blandede boligområder, ligebehandling af asylansøgere, åbenhed om myndighedernes praksis og rimelighed.
/ritzau/