Motion kan forebygge stress - men under stress kan motion gøre ondt værre

Løb er et godt middel mod stress, men bliver du først hårdt ramt, bør du skrue tempoet helt ned. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Du har måske hørt, at motion hjælper mod stress. Du skal dog passe på med at presse kroppen, når først stressen rammer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når dit hoved er fyldt med tanker, kan det være dejligt at løbe en lang tur eller slå hjernen fra i fitnesscenteret med en spinningtime.

For mange holder motion og træning stressen fra døren, men man skal faktisk passe på med at presse kroppen for meget, når først stressen har fået tag i den. Det forklarer Birgitte Sølvstein, der er selvstændig psykolog.

- Under normale omstændigheder fungerer motion og træning som positiv stress for kroppen og er med til at gøre den stærkere, siger hun og fortsætter:

- Men når man er stresset, så er det bare at hælde benzin på bålet.

Når du er stresset, er du nemlig allerede i alarmberedskab. Og når der motioneres hårdt, går kroppens stressrespons i gang, og det gearer kroppen til kamp eller flugt, forklarer Birgitte Sølvstein.

Bjarne Toftegård er erhvervspsykolog og leder af firmaet Forebyg Stress, og han forklarer, at hvis stressen rammer, bør du i stedet starte helt forfra på motionen og bygge langsomt op.

- Hvis man er alvorligt stresset, så skal man starte med en spadseretur, så man får bevæget sig og får frisk luft, uden at pulsen kommer op, siger han.

Hvis du er ramt af stress, men gerne vil holde kroppen i gang alligevel, så kan yoga være en god løsning. Her sender du nemlig rolige signaler til hjernen, forklarer psykolog Birgitte Sølvstein. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Herefter kan du stille og roligt bygge på, så du får pulsen mere og mere op.

Det er dog meget vigtigt, at du lytter til din krop. Og det gælder ikke bare, mens du er ude og løbe.

Du skal også observere, hvordan du har det, når pulsen har lagt sig igen.

- Den bedste måde er at mærke efter, hvordan man har det i timerne bagefter. Er du udkørt efterfølgende, så har det været for meget, siger Bjarne Toftegård.

Du skal dog ikke give op, hvis du kommer til at give den for meget gas. I stedet skal du tage nogle skridt tilbage og tage den mere med ro.

I det hele taget lyder rådet fra Bjarne Toftegård, at du hellere skal gå lidt for langsomt frem med den fysiske aktivitet end omvendt.

- Hvis du går for hurtigt frem, kan du forlænge eller forværre stressen, siger han.

Birgitte Sølvstein peger på, at løb ikke nødvendigvis er den bedste form for bevægelse, hvis du er stresset. Hun foreslår i stedet, at du går en tur eller dyrker yoga.

Hun opfordrer også til, at du holder dig væk fra fitnesscenteret.

- Et fitnesscenter med høj musik og mange indtryk er ikke et optimalt sted at være for de fleste af os, siger hun.

Og ifølge Bjarne Toftegård bør du fokusere på kredsløbstræning og ikke styrketræning.

- Kroppen har brug for at restituere, og det gør den ikke, hvis den skal bruge sin energi på at genopbygge musklerne efter træning, siger han.

/ritzau fokus/

Hjernen og musklerne hænger sammen

* Der er forbindelse mellem hjerne og muskler.

* Når du er stresset, er hjernen i alarmberedskab, og så skal du sørge for at sende de rigtige signaler.

* Det betyder, at du ikke skal stresse kroppen ved for eksempel hård træning.

* Du kan med fordel bruge mere rolige bevægelser. For eksempel gå langsommere, end du plejer.

* Når du sænker tempoet i dine bevægelser, sender du de rigtige signaler til hjernen.

Kilde: psykolog Birgitte Sølvstein.

/ritzau fokus/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu