Muligheder skal overskygge frygt ved AI's indtog på arbejdsmarkedet

Spørger man en professor til ChatGPT og kunstig intelligens, mener han, at det vil have lige så stor betydning for arbejdsmarkedet, som internettet har haft.

Det virker dog ikke til, at det er gået op for alle.

Mere end hver tredje tror ikke, at chatrobotter og lignende vil påvirke deres arbejde i fremtiden.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ingeniørforeningen (IDA).

De har i maj foretaget undersøgelsen blandt 2044 respondenter fra et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen fra 18 til 70 år.

Respondenterne skulle blandt andet forholde sig til, hvordan de tror, at chatrobotten ChatGPT og lignende vil påvirke deres arbejde.

36 procent svarede, at de ikke tror, chatrobotter vil påvirke deres arbejde.

Thomas Moeslund er professor i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet.

Han kalder det naivt, at over en tredjedel ikke tror, at det vil påvirke netop deres arbejde.

- Jeg tror, at samtlige kontorarbejdspladser vil blive transformeret i forbindelse med kunstig intelligens. Præcis som vi så, da internettet fandt sin tilpasning, siger Thomas Moeslund.

- Det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Ligesom med internettet kommer det til at ske langsomt over tid. Og det bliver en gamechanger.

Han mener, at alt kontorarbejde vil blive påvirket i en eller anden form. En række arbejdsopgaver, der i dag skal laves manuelt, vil i fremtiden kunne laves ved hjælp af kunstig intelligens.

- Jeg plejer at sige, at mobiltelefonen gav adgang til alle mennesker. Internettet gav adgang til alt data. Og kunstig intelligens giver adgang til analyse af alt data og alle mennesker, siger Thomas Moeslund.

Det er IDA, som Analyse Danmark har foretaget undersøgelsen for.

Næstformanden i IDA, Aske Nydam Guldberg, vil ikke ligefrem kalde respondenternes svar for naivt.

Han medgiver dog, at folk vil blive overrasket over, hvor store forandringer denne teknologi vil bringe.

Ligesom professor Thomas Moeslund mener han, at så godt som alt kontorarbejde vil blive påvirket. Noget i høj grad, andet i mindre grad.

Der er ifølge ham ikke grund til, at folk skal frygte for den nye teknologis påvirkning af arbejdsmarkedet.

- Jeg er helt sikker på, at det også vil skabe nye jobmuligheder. Hvis vi kigger historisk, kan vi se, at hver gang der er kommet ny teknologi, har vi brugt det til nye muligheder, siger han.

- Det har været med til at øge vores velstand. Det betyder også, at det handler om at udnytte teknologien.

For professor Thomas Moeslund overskygger fremtidsmulighederne i kunstig intelligens og chatrobotters indtog på arbejdsmarkedet også frygten for konsekvenserne.

- Det er blevet sagt, at op mod 400 millioner job forsvinder. Det kan godt være rigtigt, men jeg tror til gengæld også, der kommer nye til.

- Man skal huske på, at det er lettere at forestille sig de job, som forsvinder, end de nye job, der kommer til. Jeg tror ikke, at det vil skabe stor arbejdsløshed. Nærmere tværtimod.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) ser med glæde på kunstig intelligens' indtog på arbejdsmarkedet. Hun mener, at det i fremtiden kan åbne op for helt nye muligheder og bidrage til at løse komplekse udfordringer i samfundet.

Samtidig påpeger ministeren, at der i flere sektorer er hårdt brug for arbejdskraft, hvor nye teknologier kan bidrage.

- Når det er sagt, er det klart, at der er brug for regulering. Med kunstig intelligens og de potentielle omvæltninger følger også bekymringer, og vi skal sikre at digitaliseringen altid sker i samfundets og menneskets interesse, siger hun.

/ritzau/

Studerende ved SDU taget i computer-snyd: Henviste til kilder der ikke findes