Ny behandling af alzheimer har lange udsigter efter europæisk nej

Hukommelsen kan glippe, og ting som navne og vigtige datoer forsvinder.

I Danmark lever 50.000 med Alzheimer sygdom, som er den hyppigste og mest udbredte form for demens.

Ventetiden på en ny behandling ser ud til at trække i langdrag.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er nemlig blevet frarådet at godkende præparatet Leqembi med antistoffet lecanemab, som skal gives i et tidligt stadie af Alzheimers sygdom.

Det er rigtig overraskende, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.

Især fordi produktet allerede er godkendt i USA, Kina, Hongkong, Israel, Japan og Sydkorea.

- Ved ikke at få godkendt lægemidlet, får man ikke mulighed for at få tilbudt behandling. Det vil sige, at du som patient og pårørende slet ikke får et valg, siger hun og tilføjer:

- Det er vi uforstående over for, at europæerne ikke skal have.

Hun understreger, at patientområdet for Alzheimers sygdom har ventet i 20 år på nye lægemidler. En "hurtig godkendelse" var derfor velkommen.

- Patienter som potentielt kunne være i målgruppen for behandling i dag, vil ikke længere være det, hvis tiden går, siger Mette Raun Fjordside.

Alzheimers sygdom er kendetegnet ved kognitiv svækkelse, men sygdommen påvirker mennesker på forskellige måder.

Den udvikler sig langsomt i begyndelsen. Hukommelsestab, forvirring, desorientering og dårlig dømmekraft er nogle af symptomerne på Alzheimers.

Det er EMA's rådgivende udvalg CHMP, der består af en række uafhængige fagpersoner, som har anbefalet, at Legembi ikke bliver godkend. Udvalget vurderer, at effekten ved brugen af antistoffet lecanemab ikke opvejer bivirkningerne.

Antistoffet virker ved at fjerne proteinet beta-amyloid, der i stor grad ophober sig i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom. Bivirkningerne er blødninger i hjernen og hævelse af hjernen.

Et nej tak til lægemidlet kan være med til at forsinke lignende behandlinger, vurderer overlæge Kristian Steen Frederiksen ved Nationalt Videncenter for Demens på Rigshospitalet.

- Det er en bekymring hos mig, om vi nu står et sted efter beslutningen, hvor det kan have lidt lange udsigter, før vi får behandlingen til Danmark, siger han.

Gennem studier har man ved hjælp af skanninger fundet forandringer i hjernen på patienter, der har fået behandling med præparatet. Men ifølge Kristian Steen Frederiksen har de fleste af forandringerne ikke givet symptomer hos patienterne.

- Men blødninger i hjernen og hævelse af hjernen er selvfølgelig altid noget, man skal tage alvorligt, siger han.

En lignende behandling ved brug af antistoffet donanemab er undervejs, men forventningen, til at den bliver godkendt af EMA, er ikke stor hos Kristian Steen Frederiksen.

- Jeg tror, at EMA vil nå frem til samme afgørelse i forhold til donanemab, fordi nuværende resultaterne for de to antistoffer ligner hinanden ret meget, siger han.

- Men der er andre lægemidler, der bliver undersøgt, og som virker på helt andre måder, tilføjer han.

Ifølge Reuters vil medicinalselskaberne bag Leqembi, Eisai og Biogen, søge om at få anmodningen gennemgået igen.

96.000 personer lever ifølge Alzheimerforeningen med en demenssygdom.

/ritzau/