De første tilhørere var på plads næsten en time før borgermødets start, og det viste sig hurtigt, at der var stillet alt for få stole frem i Højreby-Hallen i Søllested.
Lolland Kommune har på en smuk lollandsk sommeraften formået at hive folk væk fra grillen og ind i skyggen, selv om emnet bestemt ikke er blandt de mest muntre.
Det handler nemlig om de alvorlige økonomiske udfordringer, som kommunen står overfor. På næste års budget skal der findes mere end 500 millioner kroner, og en god bid skyldes den kommunale udligning. Det kan lyde tørt og matematisk, men det har stor betydning for en kommune, der gennem de sidste mange, mange år har erstattet den ene spareplan med den anden efterhånden som nye budgetter skulle behandles.
Journalist fortæller om det kommunale udligningssystem, og de udfordringer som det giver for Lolland. Foto: Palle Nevad Frandsen
Aldrig før har de økonomiske hovedbrud dog været så svære for politikerne, der stadig skal finde store kommunale besparelser på trods af at sparekniven har været på overarbejde gennem mange år.
I sin velkomst gør borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme opmærksom på, at det er slut med snakken om at ulven kommer, når der har været tale om, at kommunen kan ende under statslig administration.
- Ulven er her allerede. Det er en meget alvorlig situation, som vi ser ind, slår hun fast i sin velkomst.
På borgermødet giver journalist Arne Ullum, der er ekspert i det kommunale udligningssystem, sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for Danmark. Budskabet er her heller ikke opløftende. Lolland vil være fattig i flere årtier.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst