Nye tal bekymrer: Flere sager med danskere med flere dyr end de magter

Nogle dyreejere anskaffer sig for mange dyr, og det kan føre til dårlige levevilkår. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Dyrenes Beskyttelse er i år allerede rykket ud til næsten lige så mange sager med såkaldt dyrehoarding som i hele 2022. Ordfører vil se på informationskampagne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man først har en hund eller en kat, kan det være en nærliggende tanke at anskaffe sig endnu et kæledyr, så der altid er en legekammerat.

Det kan også være, at man har en drøm om endnu flere eller måske føler trang til at tage sig af de dyr, der ikke nødvendigvis har det godt.

Men det er ikke altid, at ejerne magter alle de dyr, de tager ind i deres hjem.

Hos Dyrenes Beskyttelse rykkede man sidste år ud til 31 af sådanne sager - det, der kaldes dyrehoarding. I år er det allerede sket 27 gange.

Det bekymrer organisationen og er med til at presse dyreinternaterne.

- De her sager er typisk ikke dyr, der pludselig bliver syge, og så når folk ikke at gøre noget, fortæller dyreværnschef Yvonne Johansen.

- Det er en glidebane, hvor folk måske også har svært ved at få deres eget liv til at hænge sammen, men samtidig har store hjerter for dyrene.

Organisationen kan for eksempel blive opmærksom på dyrene, hvis ejeren indlægges, og der så lukkes andre ind i hjemmet, hvor de så ser forholdene.

Yvonne Johansen fortæller, at sagerne ofte er svære, da ejerne typisk holder meget af deres dyr og ofte ikke selv kan se, at forholdene er dårlige:

- Dyrene er mange gange en livline og kobler sig til det, vi kalder sociale sager, hvor folk for eksempel kan være ensomme.

Hos Dyrenes Beskyttelse har man en vagtcentral og et beredskab af primært frivillige dyrereddere, der kan rykke ud til sager i den stil.

I en sag fra 2020 blev der fundet to hunde, der var sultet til døde, i en skraldespand, da et hoarderhjem blev undersøgt.

Det gav en dom på 60 dages betinget fængsel og en frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i to år.

Organisationen har længe været opmærksomme på dyrehoarding, men begyndte først sidste år at registrere sagerne.

Derfor kan det være svært at sammenligne med tidligere år, men Yvonne Johansen formoder, at vi er på vej tilbage til niveauet før corona.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).

Partifællen Erling Bonnesen, der er dyrevelfærdsordfører, er bestemt ikke glad for at se så mange sager:

- Det er bekymrende, når vi hører fra Dyrenes Beskyttelse, at der er tale om en stigning i antallet af det, der må være vanrøgtssager.

- Det skal vi have os et mere præcist overblik over efter sommerferien, og det vil jeg selvfølgelig tage op med ministeren, siger han.

Han siger, at loven i forvejen er skrap og ser derfor i første omgang mod en informationskampagne.

- Når vi har dannet os et overblik over sagerne, må vi tage en vurdering af, hvordan vi skal forholde os til det, siger han.

/ritzau/

Flere dyr får hjælp af organisation

* Sidste år, hvor Dyrenes Beskyttelse begyndte at registrere såkaldte hoardersager, rykkede organisationen ud til 31 sager.

* Indtil videre i år har der allerede været 27 sager, hvor dyreejere har langt flere dyr, end de magter.

* Det bliver for eksempel opdaget, hvis ejeren eller ejerne indlægges på hospitalet, og der ikke er nogen til at tage sig af dyrene.

* Også i sociale sager, hvor ejere på grund af for eksempel økonomiske problemer ikke kan tage sig af dyrene, rykkes der ud.

* Sidste år rykkede Dyrenes Beskyttelse ud til 2539 dyr i 915 sociale sager - 52 procent flere end to år tidligere.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu