Præster: Det er okay at nægte vielser

Der er kun én vej, hvis man er utilfreds med sit menighedsråd og de præster, det ansætter: Stil selv op til menighedsrådsvalget.

Det siger Præsteforeningens formand, sognepræst Per Bucholdt Andreasen fra Viborg.

I Kolding har det vakt opsigt, at fraskilte i byens største sogn ikke længere kan blive gift i Kristkirken.

Det skyldes, at menighedsrådet i Kristkirkens Sogn har ansat en ny præst. Han vil som sine to kolleger i sognet ikke vie fraskilte mennesker, som tidligere har lovet sig væk "til døden jer skiller".

Derfor skal præster fra nabosogne nu stå for at vie de fraskilte i fremtiden.

- Hvis man har den fornemmelse, at det er en lille snæver gruppe med et bestemt kirkesyn, der sidder på den lokale folkekirke, så må folk jo bare komme op af stolene og blive valgt ind i menighedsrådene, siger Per Bucholdt Andreasen.

- Jeg synes, vi skal vægte det folkekirkelige demokrati. Der er mulighed for indflydelse, hvis man vil have den. Folkekirkens medlemmer må vise interesse for, at menighedsrådene repræsenterer lokalbefolkningen, tilføjer han.

Præsteforeningens formand mener heller ikke, at man altid skal reagere på enkeltsager.

- Jeg har ikke indtryk af, at det er et generelt problem, og mener, vi har et rimeligt velfungerende folkekirkeligt demokrati, siger han.

Per Bucholdt Andreasen medgiver dog, at man i fremtiden kan forvente at se flere tilfælde af præster, som nægter at vie fraskilte.

Det skyldes, at en tredjedel af landets teologistuderende i dag frekventerer enten Menighedsfakultetet eller Det Danske Bibelinstitut.

De to uddannelsesinstitutioner har et konservativt kirkesyn er imod kirkelige vielser for fraskilte og imod at foretage kirkelige handlinger for homoseksuelle.

/ritzau/

Folk må finde sig i, at præster ikke vil vie fraskilte. Eller også må de selv søge indflydelse i menighedsråd.

Offentliggjort Sidst opdateret