Sådan kommer du i gang med slægtsforskning der rækker langt tilbage i tiden

Kunne du tænke dig at grave dig ned i dine aner og finde detaljer om dine forfædres liv og færden, er der masser af skriftlige kilder, du kan give dig i kast med.

Det kan måske være uoverskueligt at komme i gang - og faktisk er det også et helt andet sted, du skal begynde.

- Det vigtigste er at spørge sin familie om barndom, opvækst og familieforhold, mens man har muligheden, siger Michael Dupont, der er arkivar i Rigsarkivet.

Og særligt, når dine forældre eller bedsteforældre nævner datoer og steder, er det vigtigt at spidse ører. For eksempel i hvilket sogn de er blevet døbt eller gift.

- Når man går ind og kigger på kilderne i slægtsforskning, er de alle knyttet an til noget geografisk, siger Torben Albret Kristensen, der er professionel slægtsforsker og cand.mag. i historie.

Når man har sine startoplysninger, for eksempel en far eller farmors fødesogn, kan man begynde sin slægtsforskning i kirkebøgerne, der er opdelt efter amter og sogne.

De findes digitalt på Rigsarkivets hjemmeside.

- Kirkebøgerne giver langt hen ad vejen sig selv. Man vil relativt let kunne komme en tre-fire generationer tilbage, siger Michael Dupont.

Hvis man kender en persons fødesogn og alder og finder frem til fødslen i kirkebogen, vil der nemlig typisk stå forældrenes navne, og hvor og hvornår de er gift, fortæller Michael Dupont. Nogle gange er man heldig, at der også er oplyst, hvor og hvornår de er født.

Et andet godt sted at begynde er i folketællingerne, der gør status på en bestemt dato for, hvem der bor hvor, hvad de hedder, hvor og hvornår de er født, samt hvad de arbejder med.

De kan findes på Rigsarkivets hjemmeside frem til 1940. Folketællingerne fra 1950-1970 skal bestilles til Rigsarkivets læsesal i København.

Den første folketælling fandt sted i 1787.

- Fordelen ved folketællingerne er, at man kan se dem, der bor i samme husstand. Har man fundet sin farmor, kan man gå ind i folketællingen og finde hendes forældre og søskende, og hvornår de er født, siger Michael Dupont.

Og hvis man så vil have mere kød på stamtræet end bare navne og datoer, er der masser af steder, man kan lede.

Det kan for eksempel være i boopgørelser, værnepligtsarkivalier (lægdsruller, red.), straffe- og familieretlige sager, ejendomshistorie og lokalhistorie.

- Vores indgang til det er at dykke ned i de fikspunkter, hvor borgeren har haft forbindelse til myndighederne på forskellige tidspunkter i deres liv, siger Torben Albret Kristensen.

Måske har du engang fået at vide af en tante, at familiens aner går tilbage til Grundtvig - men det er ikke her, man skal begynde.

Det er nemlig altid nemmere at forske bagud end at forske fremad, fortæller Michael Dupont og Torben Albret Kristensen samstemmende.

- Ved en vielse kan brudgommen oplyse, hvor og hvornår han er født, og hvem hans forældre var, men ikke, hvornår han har tænkt sig at lægge sig til at dø og hvorhenne, siger Torben Albret Kristensen.

/ritzau fokus/

Turistguiden fra Broager fik overraskende besøg af direktøren fra Texas: - Jeg troede, at det var et af de her opkald fra Nigeria