Seniorbofællesskaber er populære: Flyt ind, før du er for gammel.

Seniorbofællesskaber fortsætter med at gå deres sejrsgang blandt ældre. Stadig flere ønsker at dele deres hverdag med jævnaldrende.

Det afspejler sig i antallet af seniorbofællesskaber, der er steget til nu 405 fra 219 i 2016.

Det viser en ny kortlægning, som analysevirksomheden Methods har foretaget for foreningen Realdania.

- Vi startede med at gøre opmærksom på seniorbofællesskaber i 2016. Vi håbede på, at der ville ske en stigning de kommende år, siger projektchef i Realdania Stig Hessellund, der ser, at "missionen" er nået et godt stykke.

- Vi har jo gjort det ud fra en hypotese om, at fællesskabsorienterede boformer som seniorbofællesskaber kan være med til at forebygge ensomhed og dermed give en højere livskvalitet hos dem, der bor der.

Der er ingen klar beskrivelse af, hvad et seniorbofællesskab skal tilbyde eller være. Men det er ofte karakteriseret ved, at der er et fællesareal, og at beboerne skal være mindst 50 til 55 år uden hjemmeboende børn.

Hvert bofællesskab råder over flere boliger. I dag er antallet på vej mod cirka 12.000 boliger, hvis man medregner dem, der er i gang med at blive bygget, og dem, som der er planer om at opføre de kommende år.

Det tal var blot 4200 i 2016, viser Realdanias kortlægning.

Et af dem er seniorbofællesskabet Sortekilde i Kerteminde. Den gamle husflidshøjskole, der er omdannet til 11 almennyttige lejligheder, ligger smukt i en park.

Det er i gåafstand til Nordstranden, hvorfra flere beboere bader året rundt.

Lige nu står den ene lejlighed tom, men det varer ikke længe, før den er udlejet. Højst et par uger, siger Ulla Bach Andreasen, der er kontaktperson i Sortekilde.

Her har hun boet siden 2019, og som kontaktperson er det hende, der taler med nye lejere.

Selv var hun i midten af 60'erne, da hun flyttede ind, og meget ældre skal man helst ikke være, siger hun.

- Hvis du skal kunne bidrage til fællesskabet, skal du ikke være for gammel. Jeg plejer at sige, at det er bedst at flytte ind, før man fylder 70 år.

Beboerne har en række fællesopgaver. En af dem er at lave mad til hinanden.

Ulla Bach Andersen kontaktes indimellem af interesserede, der fortæller, at de på grund af alder eller sygdom ikke længere kan overkomme at passe hus og have, og nu vil de gerne flytte.

- Men et seniorbofællesskab er jo ikke et plejehjem, siger Ulla Bach Andreasen.

- Du skal selv kunne byde ind med noget sjovt og spændende og må ikke forvente, at det er de andre, der skal gøre det hele for dig. Den tanke er man nødt til at gøre sig.

En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forventer, at hver fjerde dansker vil være over 65 år i år 2040.

Det sætter krav til antallet af boliger, men seniorbofællesskaber er nødvendigvis ikke løsningen for alle.

En undersøgelse fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har nemlig fundet, at de, der har et ønske om at bo i et bofællesskab, i udgangspunktet er mere socialt engagerede og har et bedre vurderet helbred end de, der foretrækker at bo for sig selv.

Det fortæller seniorforsker i Vive Mette Lunde Christensen, der har været med til at lave undersøgelsen.

- Det, der karakteriserer de beboere, som vi har kigget på, er, at de er ressourcestærke, siger hun.

- Og så er det nogle mennesker, der har en præference for at bo med andre end deres familie.

Samtidig er størstedelen af beboerne etniske danskere og kvinder, siger Mette Lunde Christensen.

- Hovedparten af nye indflyttere er par, tilføjer seniorforskeren.

Alene i 2024 er der ifølge Realdania planer om, at 31 nye seniorbofællesskaber skal skyde op rundt i landet. Det vil give 1400 nye boliger til seniorer.

/ritzau/

Realdania åbner gaveboden: Søger efter 150 lokale fællesskaber, der ønsker sig et nyt mødested