Skoler og gymnasier optager omdiskuterede swap-lån

I en foreløbig undersøgelse lavet af Undervisningsministeriet, som dagbladet Information har fået aktindsigt i, har 61 ud af 86 undersøgte skoler brugt renteswap-aftaler i 2011.

Men skolerne burde slet ikke have lov til at løbe den slags risici, mener Finn Østrup, der er professor i økonomi på Copenhagen Business School.

- Det er helt tåbeligt, at ledelser, som skulle bruge deres tid på at forbedre undervisningskvaliteten, bruger tid på at lave finansielle trans­aktioner. Højst sandsynligt vil de blive tabere på det marked, siger han til Information.

I november sidste år konstaterede Rigsrevisionen også en vækst i brugen af renteswap-aftaler blandt de såkaldt selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det fik Rigsrevisionen til at anbefale Undervisningsministeriet at se på, om det er "hensigtsmæssigt", at der ikke er nogen regler for, hvordan de selvejende uddannelsesinstitutioner må optage lån.

Finn Østrup mener, at skolerne slet ikke bør have adgang til finansielle transaktioner.

- Det ville være meget mere effektivt, hvis de i stedet fik en konto i Finansministeriet, så de kunne trække på den, siger han.

Økonomiprofessoren argumenterer for, at skolerne uanset hvad vil tabe penge, fordi de skal aflevere en fortjeneste til de finansielle virksomheder, som har solgt ydelserne.

At indgå en renteswap-aftale betyder forsimplet, at to finansielle parter bytter rentebetalinger, fra for eksempel fastforrentning til variabel rente eller omvendt.

Afhængigt af, om aftalen er gunstig eller ej for skolen, svinger skolernes egenkapital.

I undersøgelsen fra Undervisningsministeriet er den foreløbige konklusion, at de 61 skoler har haft negative udsving, fordi de har brugt renteswap-aftaler.

Det påvirker i udgangspunktet ikke skolernes kassebeholdning fra dag til dag, men når skolerne skal optage nye lån eller fusionere med andre skoler, kan en udhulet egenkapital betyde problemer for skolen.

En større undersøgelse af området er ifølge Undervisningsministeriet på trapperne, blandt andet på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger.

/ritzau/