Store beslutninger på vej - stregerne tegnes til nyt dansk landskab

Landskabet med de rapsgule og grønne marker står over for store forandringer.

Flere vindmøller og solceller skal give grøn strøm. Biodiversiteten skal sikres med vild natur. Og landet skal rustes til et klima med mere regn.

Behovene er mange og kræver plads. Men den er begrænset og allerede i brug.

Der skal derfor træffes store politiske beslutninger de kommende år, og det kan give kampe mellem de forskellige hensyn.

Ifølge Jarl Krausing, vicedirektør i Concito, kan det ende med at være tilfældigt, hvilke hensyn der vinder kampen.

Den grønne tænketank anbefaler, at der kommer en samlet arealstrategi.

- En sammenhængende strategi baseret på nationale principper kan hjælpe til med at prioritere i de forskellige hensyn og sikre, at det er det mest prioriterede mål, der bliver løst, siger han i en pressemeddelelse.

I en rapport vurderer Concito, at bare en stribe nyere politiske aftaler kan ændre 10 procent af landskabet, som vi kender.

Blandt andet skal den vedvarende energi på land firedobles, landbrugsjord skal vedlægges til gavn for klimaet, og regeringen vil rejse mere skov.

Dertil kommer løsere politiske mål, og så kan det potentielt stige til hele 44 procent. En del kan dog blive opfyldt på de samme arealer.

Temaet blev diskuteret på en konference fredag, hvor blandt andre minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) deltog.

Hun peger på, at vi er udfordret af alle de ting, vi gerne vil bruge pladsen til, og at det er en vigtig tid for fremtidens landskab.

Det er dog ikke så let at lave en stor, overordnet plan, siger hun.

- Alting er allerede i brug. Folk ejer og bruger jorden på landet, og man kan ikke bare fra statslig side bestemme, at nu skal det bruges til noget andet.

- Man skal også tage udgangspunkt i menneskene, og hvordan man kan sikre, at de er med i processen, så alle føler sig inkluderet.

- Men det er vigtigt, at vi leverer en firedobling af vedvarende energi på land inden 2030, som vi forpligtede os til sidste sommer, siger hun til Ritzau.

Hvis man kigger ud over det danske landskab, er langt det meste landbrug.

Det udgør knap 60 procent af landet, og sammen med skovbrugssektoren står det for en tredjedel af Danmarks nationale drivhusgasudledninger.

Det har altså stor betydning, hvordan landskabet ser ud, og ifølge ministeren vil der ske en udvikling i fremtiden.

- Vi har i regeringsgrundlaget aftalt at nedsætte en gruppe, der skal kigge på, hvad der skal ske med landbruget og landet i fremtiden.

- Det vil vi afvente, før vi tager stilling til de her ting. Men der kommer en udvikling, og jeg tror, at det er vigtigt, at vi får lavet en proces, hvor vi lytter til de forskellige, siger Louise Schack Elholm.

Det er ikke kun for klimaet, landskabet har stor betydning. Det gælder også for biodiversiteten, som presses af den høje udnyttelse af jorden.

Aktuelt er kun 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed beskyttet natur, hvilket er milevidt fra EU-målet om mindst 30 procent.

Det er dog et fælles mål, men hvor meget Danmark vil bidrage med, vides ikke endnu. Regeringen har varslet en samlet lov om natur og biodiversitet.

Ifølge Concito kalder den udfordrede natur og klimaet under alle omstændigheder på, at der i fremtiden sker en markant anderledes brug af jorden:

- Vores arealanvendelse er helt afgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling. Vi kan ikke fortsætte som hidtil uden hensyn til biodiversitet og med en så enorm påvirkning af klimaet, siger vicedirektør Jarl Krausing.

/ritzau/