Uopklarede kriminalsager på stribe oplever i disse tider gennembrud på gennembrud.
Senest kan Bøtø-sagen knytte sig til rækken af sager, hvor politiet forgæves har jagtet en gerningsmand, men nu takket være den allernyeste dna-teknik har fået et supervåben i efterforskningen.
Som Folketidende massivt har dækket de seneste timer, kunne politiet i går anholde og sigte en mand for voldtægt og drabsforsøg på en 11-årig pige på Bøtø tilbage i august 1999.
En sag, som i et kvart århundrede har martret landsdelen. Manden er i dag blevet fremstillet i lukket grundlovsfør og varetægtsfængslet frem til 13. januar.
Politiet selv tillægger i deres første melding om sagen, der blev udsendt torsdag morgen, den såkaldte slægtsskabssøgning som en altafgørende årsag til gennembruddet i sagen, hvor der blev fundet dna-materiale fra gerningsmanden på det dengang 11-årige offer. Det materiale viser sig nu at kunne kobles til dna fra en slægtning, der allerede er registreret i politiets dna-register.
Samme fremgangsmåde blev benyttet i opklaringen og domsfældelsen af gerningsmanden bag drabet på Hanne With nytårsnat i 1990. I Emilie Meng-sagen fra Korsør spillede dna-materiale en afgørende rolle, ligeså i to ældre drabssager.
Med dagens gennembrud i den opsigtsvækkende kriminalsag er Bøtøsagen ikke afsluttet. Politiets fortsatte efterforskning skal på et tidspunkt stå sin endelige prøve i retten.
Foto: Thomas Lærke JensenThomas Lærke Jensen
Men tilbage står, at med det nye supervåben i hænderne, kan politiet nå meget langt. Gad vide hvilken uopklaret sag, der næste gang står for fald?
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst