Hvorfor den 66-årige mand ikke valgte at trække pengepungen op og betale for Bailey-flasken, fremgår ikke af politiets døgnrapport.
I supermarkedet på Brovejen i Maribo valgte han tirsdag eftermiddag i stedet at lægge den i sin medbragte pose, og han tog den ikke op, da han kom til kassen.
Faktisk forlod han butikken med både pose og Bailey.
Men så greb personalet ind. De fik standset manden og holdt ham tilbage, til politiet kom frem.
Den 66-årige blev sigtet for butikstyveri.
Det skarpe indhold
Også i Rødbyhavn var der tirsdag problemer med indholdet i en pose.
En politikadet tjekkede bilisterne på Færgestationsvej, og en af dem var en 48-årig udenlandsk mand.
Da kadetten kom til mandens taske, fandt han en ulovlig kniv.
Derfor blev den udenlandske mand sigtet efter knivloven.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst