Fantombillede af gerningsmanden i Bøtø-sagen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Politiet mangler stadig at efterforske henvendelser, efter Bøtø-sagen i sommers blev genoptaget på Station2.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Tilbage i sommeren 1999 blev den dengang 11-årige Michelle Jensen voldtaget og forsøgt dræbt i Bøtøskoven på Sydfalster. Sagen blev aldrig opklaret. Derfor valgte den unge kvinde i august at stå frem i udsendelsen Station2 og fortælle om sagen i håb om, at gerningsmanden kunne blive fundet.
Det gav omkring 75 nye henvendelser til politiet. Men her tre måneder efter udsendelsen er man endnu ikke kommet igennem alle henvendelserne, fortæller viepolitiinspektør Søren-Ravn Nielsen.
- Vi har været meget optaget den seneste tid af nye, store og akutte sager, som vi er nødt til at tage os af. Blandt andet sagen om drabssigtelse mod sygeplejersken fra Nykøbing og et dobbeltdrab i Sorø.
- Bøtøsagen er så gammel, at der ikke er chance for, at spor kan forsvinde. Og vi må prioritere i sagerne, da vi er hårdt spændt for rent personalemæssigt, fortæller Søren Ravn-Nielsen.
- Mange af de henvendelser, som vi fik i august, omhandler personer, som vi tidligere har haft kontakt med. Da der er meget tydelige DNA i sagen, har vi derfor allerede kunnet se bort fra en del af de nye henvendelser, da nogle af henvendelserne omhandler personer, vi tidligere har talt med. Og ingen af dem havde DNA, som kunne kædes sammen med sagen.
Bøtø-sagen bliver dog ikke glemt eller gemt, siger Søren Ravn-Nielsen.- Vi tager sagen op ind imellem, når vi har tid. Og vi skal nok komme igennem alle henvendelserne, og de, som har henvendt sig med nye spor eller mistanke på navngivne personer, skal nok få besked, lover viepolitiinspektøren.
- Hvis vi på et tidspunkt ender med at finde det rigtige DNA-match, kan vi indkredse vores efterforskning og komme videre i sagen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst