Biskoppen: Hvad gavner en fuld kirkebøsse, hvis vi ikke overlever klimakrisen?

Klimakrisen presser folkekirken til at tage stilling til brugen af sine store jordbesiddelser.

Samtidig lægger Den Grønne Trepartsaftale op til, at store arealer af landbrugsjord omlægges til natur for at reducere CO2-udledning og styrke biodiversiteten. Men hvordan skal Folkekirken bidrage, og hvad betyder det konkret for kirkens jorde i Lolland-Falster Stift?

I et interview med Folketidende deler biskop Marianne Gaarden sin klare holdning: Kirken har et etisk og moralsk ansvar for at prioritere klimaet, også selvom det påvirker økonomien.

Den mest påtrængende krise

Hvad mener du, at der skal ske med kirkens jordbesiddelser i Lolland-Falster Stift set i lyset af Den Grønne Trepartsaftale?

- Jeg hilser det meget velkomment, alle de steder man tænker i klima. Det er jo forudsætningen for, at vi kan eksistere, at vi bevarer vores jordklode, siger Marianne Gaarden.

Ifølge hende er klimakrisen den mest påtrængende krise af dem alle.

- Den kalder på al vores opmærksomhed og mange forskellige løsninger - også i folkekirken, der jo er Danmarks tredje største jordbesidder.

Der er ikke ét quickfix

Beslutningen om, hvad der skal ske med jorden ligger jo ude i menighedsrådene. Opfordrer du til, at man bruger kirkens landbrugsjord til noget andet end landbrugsdrift?

- Der er mange forskellige løsninger, som skal i spil. Med lavbundsjorde, som jo udleder mest CO2, vil det være mest hensigtsmæssigt at udtage dem og plante om til skov. Andre steder vil det være godt at dyrke jorden økologisk. Andre steder igen kan det give mening at lave mageskifte.

Det kan for eksempel være for at kunne beskytte arealer med drikkevandsboringer eller for at få et sammenhængende areal at dyrke økologisk.

- Det er ikke kun ét quickfix, hvor vi bare sætter ind med én løsning og tager landbrugsjord ud for at efterkomme den grønne trepart, siger biskoppen.

Et særligt etisk og moralsk ansvar

Bioetiker og teolog Mickey Gjerris har påpeget i blandt andet P1 på DR, at kirken skal gå foran, fordi særligt kirken har en fordring i at passe på Guds skaberværk? Er du enig i det?

- Jeg mener, at folkekirken har et etisk og moralsk ansvar, fordi jordkloden er forudsætningen for, at alle skabninger kan opretholde eksistensen. Jeg vil næsten gå så langt, som til at sige, at det ligger i næstekærlighedsbuddet: - Du skal elske Gud og din næste som dig selv, siger hun og uddyber:

- Når vi udleder CO2, ved vi godt, at det rammer sårbare mennesker andre steder på jordkloden værre eller hårdere, end det rammer os. Dermed er vi med til at eliminere eksistensgrundlaget for mennesker, der bor steder, hvor der er tørke eller oversvømmelser.

Det har været fremført fra især menighedsrådene, at det vil efterlade et hul i økonomien, hvis sognene skal undvære indtægten fra at bortforpagte jorden til landbrugsdrift. Hvad tænker du, at man skal stille op med det?

- Sådan ser det ud, hvis man sidder med næsen nede i det enkelte budget og tænker, at så må tabet kompenseres. Men man kan også træde et skridt tilbage, siger hun.

Hun forklarer, at hvis man nu gør ligesom i Sandby-Branderslev sogn, udtager jord og omdanner til skov, så koster det. Men hvis man gør ligesom i Våbensted sogn, udtager jorde og sætter solceller op, så tjener man seks gange mere på jorden, end hvis man forpagter den ud til landbrugsdrift.

- Så man kunne også lave en kollektiv ordning i forbindelse med den grønne omstilling, hvor det for nogle menighedsråd vil koste penge, mens det for andre vil betyde en større indtjening, og så kunne man lave en udligning, siger hun og tilføjer:

- Økonomikortet bliver trukket hele tiden, men hvad betyder økonomien, hvis klimaforandringerne på længere sigt underminerer vores fælles eksistensgrundlag på jorden.

Solceller på kirkens tage

Hun nævner et konkret eksempel:

- Jeg talte med en af mine nordiske kollegaer i Nordsverige, hvor de gerne vil sætte solceller på kirkens tage. Hertil siger den instans, der svarer til Nationalmuseet i Sverige: - Det går jo ikke. Det ser frygtelig grimt ud. Hvortil min kollega svarer: - Okay, men hvad er bedst, at vi har solceller på kirkens tage, eller at vi bliver oversvømmet, når isen fra fjeldene smelter.

- De har det helt anderledes konkret tæt på. For de er i gang med at regne på, hvilke kirkegårde i stiftet, der i fremtiden vil blive oversvømmet på grund af smeltevandet fra fjeldene.

- Så økonomikortet må ikke sanktionere alt, for hvem har groft sagt glæde af, at vi har orden på økonomien, hvis vi ikke overlever, fordi vi ikke har et sted at være. Så er det sådan set ikke et holdbart argument i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Vi skal huske også at træde op på den helt store klinge.

Fra landbrugsjord til skov: Ét sogn på Lolland-Falster løber i front