Bent Pedersen studerer brochuren om minirenseanlæg med Fido i en rolig stund i huset på Lommelevvej. Foto: Kim Møller Pedersen
87-årige Bent risikerer regning på 130.000 kroner
To åbne borgermøder er afviklet i Idestrup og Sakskøbing i forbindelse med kommunens planer om at opnå en bedre rensning af spildevand i det åbne land. Bent Pedersen er én af de cirka 1400 borgere, som har modtaget varsling om et påbud. Men han mener ikke, hans kloakeringsforhold er ordentligt belyst.
Brochuren om minirenseanlæg ligger fremme på stuebordet. Der er med sirlig kuglepen skrevet "cirka 130.000" på en af siderne. Tallet dækker over det overslag for de samlede kloakeringsomkostninger, som 87-årige Bent Pedersen fik med sig hjem fra en køretur til Sakskøbing Sportscenter tilbage i marts måned.
- Jeg blev sgu' ikke meget klogere efter det møde, lyder det denne dag fra Bent.
Om spildevand
I kommunens spildevandsplan bliver der udpeget områder med renseniveau, hvor spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land skal rense spildevandet bedre, end det sker i en bundfældningstank (septiktank).
Fremover er det ikke tilstrækkeligt med rensning i en bundfældningstank.
De cirka 1400 ejendomme, der er omfattet af kravet om forbedret spildevandsrensning, er ejendomme, der udleder spildevand til et vandløb, der ikke lever op til sin målsætning eller som er påvirket af spildevand.
Dengang i marts var husejeren fra Lommelevvej i det åbne land på Nordfalster til det første af to åbne møder med kommunens repræsentanter samt kloakmestre m.fl. for at blive klogere på sine muligheder for at levere en bedre spildevandsrensning.
Blev ikke klogere
Bent og Karen Pedersens hus på Lommelevvej var således en af cirka 1400 ejendomme, som Guldborgsund Kommune tidligere i år sendte en varsling ud til om et påbud vedrørende bedre spildevandsrensning i det åbne land. Efterfølgende inviterede kommunen husejerne til de førnævnte møder med forskellige stande og informationsplancher.
Annonce
- Vi skal forurene mindre i det åbne land, og vi skal have rent drikkevand. Det er vi enige om. Men jeg blev sgu´ ikke klogere efter det møde, eller hvad det nu var. Jeg synes, de skulle køre ud og snakke med folk i stedet for og undersøge på folks ejendom, hvor deres kloak løber henne. Vores går jo ud og har forbindelse til det rør, der løber langs med vejen. Vi er da allerede tilsluttet én gang, fortæller Bent Pedersen denne eftermiddag.
Det hele er lidt noget rod
Der er flere til stede i stuen på Lommelevvej. Hustruen Karen, sønnen Johnny og Gunnar Vilhelm Huge lytter og snakker med. Karen fortæller, at det lille hus ved det skarpe sving på Lommelevvej er blevet påkørt hele tre gange siden 1960´erne.
Sønnen Johnny var egentlig udset til at skulle overtage sit barndomshjem fra Bent og Karen. Men så kom det kommunale brev med varsling om et påbud.
- Det hele er lidt noget rod her og nu. Vi aner ikke rigtig, hvilken situation vi kommer til at stå i, siger Johnny.
Bent forsøgte på mødet at sætte sig ind i muligheden for at lade sin ejendom kondemnere. Han tror ikke på, at der kan findes penge til et minirenseanlæg, som muligvis løber op i 130.000 kroner.
Gunnar kom på besøg
Efter mødet, hvor Bent stod frem og fortalte om sin situation i Folketidende, blev han kontaktet af Gunnar Vilhelm Huge. Han bor selv i Egelev tæt ved Bent på Nordfalster. Gunnar har været rundt hos adskillige husejere og snakket om bedre spildevandsrensning i det åbne land, om spildevandsplan, spildevandsbekendtgørelse og ikke mindst tidligere sager om kloakeringer. Blandt andet en gennem otte år meget omtalt en af slagsen fra Egelev. Her var Gunnar og en række andre beboere af den overbevisning, at de allerede havde betalt for offentlig kloakering, og derfor ikke skulle betale én gang til. Den sag vandt beboerne.
- Det her ligner lidt den sag fra dengang, mener Gunnar og bladrer i sine medbragte papirer.
Han finder et gammelt notat fra 2013 frem. Det er fra advokatfirmaet Horten. Notatet rummer en juridisk vurdering i forbindelse med opkrævning af tilslutningsbidrag ved nykloakering i det åbne land. Vurderingen kredser om forskellene mellem offentlige og private kloakeringsanlæg, og om der kan opkræves tilslutningsbidrag af forsyningen for de ejendomme, som hidtil har været tilsluttet anlæg, der vurderes at være offentlige.
Annonce
Løber ud i anlæg i vejen
- Det mener jeg ikke, der kan i det her tilfælde, hvis man ser på Bents afløbsforhold ude i vejen. Det er sådan, at hans afløb løber ud i
spildevandsanlægget i vejen, som tager vandet med forbi Bents hus og løber hen til en 60 centimeter bred brønd i vejsiden. Hertil løber der også
spildevandet fra det nordlige hjørne af Lommelevvej, forklarer Gunnar.
Han mener derfor, at der er tale om en kloak, som kommunen kommer og renser, og at der med den fysiske forbindelse med udledning fra Bents hus allerede er etableret spildevandstilslutning.
- Så skal man efter min overbevisning ikke betale for en tilslutning én gang til, mener Gunnar.
Bent lytter med fra sofaen. Dengang han og Karen købte huset tilbage i 1961, var der ikke engang træk-og-slip. Siden er der kommet nye spildevandsplaner til. Og altså nu en varsling om et påbud til at finde en bedre spildevandsløsning.
Mener det er gået for hurtigt
Men det store spørgsmål i stuen hos Bent og Karen denne eftermiddag er, om kommunen har pligt til at undersøge forholdene omkring den enkelte ejendoms spildevandsudledning, inden der gennemføres et eventuelt påbud.
- Det her er gået for hurtigt. Jeg mener, det er kommunen, der ikke har sat sig nok ind i sagen, inden de varsler påbud, mener Gunnar.
Bent nikker. Han vil afvente, hvad der sker. Han tænker dog ikke længere så meget på muligheden for frivilligt at lade huset kondemnere. Det kunne også være rart, hvis sønnen Johnny kunne overtage sit barndomshjem. Det bliver dog nok ikke med et minirenseanlæg til cirka 130.000.
Folketidende har spurgt formand for Teknik-, Natur- & Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune Henrik Høegh-Andersen (V) til udviklingen i sagen om en bedre spildevandsrensning i det åbne land.
Annonce
Nye møder og på dagsorden
- Der har været nye møder med forvaltningen i sagen, og udvalget har det på som punkt på det næste møde i maj, hvor vi skal finde ud af, hvad vi gør fremadrettet. Vi
prøver at arbejde hen mod nogle løsninger, som alle kan se sig selv i. Vi skal
vurdere tingene mere på husstandsniveau - det er de ikke nu, fortæller udvalgsformanden.
Kan man sige, at der nu er blevet trukket i håndbremsen i forhold til processen omkring at få de cirka 1400 ejendomme i det åbne land til at levere en bedre spildevandsløning?
- Det kan man måske godt sige. Det her er en sag, der kræver flere
ressourcer, og det er sådan, det er, når vi skal ud og undersøge forholdene nærmere på de enkelte husstande. Vi skal i hvert fald ikke kloakere flere, end det er nødvendigt, lyder det fra Henrik Høegh-Andersen forud for udvalgets behandling af sagen på mødet mandag den 26. maj.
Om kloaksagen fra Egelev
Kloaksagen fra Egelev begyndte i 2013-2014, hvor landsbyen skulle kloakeres med et tryksystem og brønde ved alle ejendomme, og hver husstand skulle af med 35.000 kroner for at blive sluttet til.
Det protesterede man imod i Egelev. Man mente, at man allerede havde betalt for offentlig kloakering og derfor ikke skulle betale én gang til.
Beboerne søgte aktindsigt i deres kloaksag, men fik afslag.
De gravede selv oplysningerne om den tidligere kloakering frem fra Landsarkivet.
Hos Guldborgsund Forsyning mente man, at beboernes sag var forældet, og at de derfor ikke kunne få deres kloakbidrag, som allerede var betalt, tilbage igen.
Påstanden blev prøvet i både Retten i Nykøbing og i Østre Landsret. Begge steder blev det slået helt fast, at Egelev-beboernes sag ikke var forældet.
Derfor endte de 21 husstande med at få deres kloakbidrag med renter tilbage i sagen, som nåede at vare i otte år, inden den blev afgjort.
Karen Pedersen, sønnen Johnny Pedersen, Gunnar Vilhelm Huge og Bent Pedersen foran huset på Lommelevvej, hvor Bent mener, han allerede er tilsluttet kloakledningen langs vejen. Foto: Kim Møller Pedersen
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu