DA FOLKETIDENDE FOR ALVOR STEMPLEDE IND I VERDENS STØRSTE CYKELLØB
Der var fyldt med danskere i Frankrig i sommeren 1997 for at følge verdens hårdeste cykelløb. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
I sommeren 1997 drog Folketidende til Frankrig for at dække Tour de France. Her følger et tilbageblik til den sommer for 25 år siden, hvor Tour-euforien for alvor indtog danskerne.
Det var sommeren 1997. Året efter at Bjarne Riis i 1996 havde vundet Tour de France. Nu rasede Tour-euforien blandt danskerne - kunne ”Ørnen fra Herning” mon gøre det igen den sommer for 25 år siden?
Det skulle Folketidende naturligvis dække. Og den skulle have massiv dækning, så daværende chefredaktør Bo Bischoff mente, at hele fire medarbejdere skulle afsted til Frankrig den sommer i 1997. Det var fotograf Anders Knudsen, sportsjournalist Torben Mølgaard og så avisens daværende praktikanter - fotojournalist Michael Madsen og denne artikels skribent.
Vi var ikke svære at overtale. Og vi forberedte os ganske godt. Fik blandt andet taget nogle billeder på en speciel cykel, fik lavet aftaler med nogle lokale fra Lolland-Falster, der havde bosat sig i Frankrig - og så fik vi ellers pakket Anders’ bil med kufferter, fotoudstyr og nogle primitive skrive aggregater. Afsted det gik sydover med højt humør og masser af cigaretrøg i bilen. Sådan var det dengang.
Der var tæt pakket på de franske veje den sommer. Som her på Alpe d'Huez. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Og vi havde faktisk prøvet det før. Sommeren før, i 1996, havde samme mandskab været i England for at dække Danmarks deltagelse ved EM i fodbold. Det gik som bekendt ikke helt som ved EM fire år tidligere, hvor vi kunne hæve pokalen efter at have slået tyskerne i finalen.
I 1996 drog vi hjem efter de indledende kampe i Sheffield. Sportsligt ikke den store succes for Danmarks drenge. Men vi havde hygget os gevaldigt på Folketidendes hold.
Annonce
Og nu var vi så i sommeren 1997 på vej igen. Og denne gang med forventning om en noget større dansk succes på de franske landeveje end året før på de engelske fodboldbaner.
Træd på speederen
I 1997 begyndte Tour’en i det nordvestlige Frankrig i regnvejr. Vi var klar. Og derfra gik det bare derudad. Ned langs Atlanterhavskysten, vi passerede den legendariske Tour-by Pau, og pludselig var vi i solrige Provence. Det kan lyde eksotisk - og det var det vist også. Men det var også hårdt arbejde at dække Tour’en.
Meget tidligt op om morgenen og lave dagens første reportage hjem til Radio SydhavsØerne. Afsted forrest i karavanen - pressen kørte først, så kom hele reklame-karavanen og endelig hovedpersonerne i cykelfeltet. Hvis man som pressebil missede sin placering helt fremme i det store Tour-cirkus, så måtte man vente og køre allerbagerst - og så var det næsten umuligt at komme frem og få noget fra hånden.
Dannebrog var alle steder i Frankrig i sommeren 1997. Folketidende havde også et flag med. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Så vi stod meget tidligt op hver eneste dag for at være klar. Og feltet af pressebiler blev presset frem af officials og politi. Man skulle hele tiden følge anvisningerne, der kom via Tourens interne radiokanal. Der var ikke tid til sightseeing undervejs.
Der skulle køres stærkt og præcis, selv på de små veje i bjergene. Og sakkede man bagud, så var der straks en officials henne og markere, at der skulle trædes på speederen, så reklamekaravanen og cykelfeltet havde god plads uden generende pressebiler i nærheden.
Til gengæld havde vi vejene for os selv. Det hele var afspærret. Ingen modkørende. Troede vi. En morgen var vi kommet så langt foran pressefeltet, at vejene endnu ikke var blevet helt afspærret. Så i et kryds kom en uskyldig franskmand i sin bil i nærkontakt med Anders’ kofanger. Heldigvis ingen personskade, men en stor bule som fulgte os resten af vejen.
Tog nogle afstikkere
I løbet af dagen forsøgte vi at tage et par afstikkere fra ruten for at lave et par andre historier end de rent sportslige. En af dagene besøgte vi således Folketidendes tidligere navneredaktør Frank Oppenhagen, der nød sit otium i en lille fransk by. Og tilfældigvis gik etapen lige forbi hans have. Så vi stod klar i vejkanten med Dannebrog og kamera, da feltet tordnede forbi.
Bjarne Riis var det store trækplaster i feltet i sommeren 1997. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Frank, den ældre herre, havde fornuftigt nok sat i en af de gammeldags - og skulle det vise sig ret slidte campingstole - fundet frem fra kælderen. Og skæbnen ville, at det mørnede stof i stolen brast, netop som rytterne passerede. Og der sad så Frank med bagdelen helt nede på asfalten, et dannebrogsflag i hånden - og et stort grin i ansigtet.
Annonce
En anden dag besøgte vi familien Pollas fra Rødby i deres franske hjem. Og mødte stor gæstfrihed og lyst til at tale om deres liv langt fra Danmark. Vi rundede også en meget lokal vinproducent, der leverede "Nykøbing-vinen" det år.
Vingården lå langt ude på landet - og der var både glæde og undren over besøget fra Danmark. Der blev budt på smagsprøver i kopper af ler og med skår. Seks flasker af den lokale vin blev mast ind i bagagerummet til senere nydelse hjemme i Danmark.
Folketidendes fotograf Anders Knudsen havde travlt med at indfange feltet af ryttere, når de på få sekunder passerede. ArkivfotoAnders Knudsen
Tilbage på ruten ankom vi sidst på eftermiddagen til overnatningsstedet. Ofte et skihotel, der i sommerheden stod tomt for gæster. Indtil hele Tour-cirkus ankom. Så skulle der skrives artikler til næste dags avis og sendes billeder hjem. Og lige spises lidt. Og så på køjen og et par timers søvn. Og så afsted næste dag.
Store oplevelser
Der var mange store oplevelser. Særligt i Alperne. Alpe d’Huez med de 21 nummererede hårnålesving. Overalt Dannebrogsflag, autocampere og jublende tilskuere. Jeg forsøgte mellem to af svingene at løbe på siden af Bjarne Riis med en spolebåndoptager og stor mikrofon. Jeg husker ikke, hvordan det interview blev …
Der var mange store oplevelser. Særligt i Alperne. Alpe d’Huez med de 21 nummererede hårnålesving. Overalt Dannebrogsflag, autocampere og jublende tilskuere.
Lynhurtigt passerede feltet, så man skulle være hurtig med kameraet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Efter bjergene var der opløb i Paris. Vi skrev og fotograferede løs. Og til sidst lå vi i græsset ved Eiffeltårnet og kiggede op i skyerne. Tre lange uger i det franske nærmede sig sin afslutning.
Anders og Torben kørte hjemover i den lettere ramponerede bil, der havde gjort det fantastisk med tusindvis af franske kilometer i dækkene. Michael og jeg sprang på en bus fra Kruse i Nakskov, som havde haft en gruppe gæster nede og følge den sidste etape i Paris. Så kunne vi lige få deres oplevelser og dermed de sidste historier med hjem til avisen.
Folketidendes Tour-hold i 1997. Fra venstre Michael Madsen, Lars Hovgaard og Torben Mølgaard (ved styret). Bagerst Anders Knudsen. ArkivfotoArkivfoto
Den sommer i 1997 kørte vi ned til Tour’en. I disse dage - 25 år senere - er Tour’en så kommet til os. Vi følger det naturligvis stadig på Folketidende og i vores øvrige medier. Og mon ikke Anders, Torben, Michael og undertegnede er at finde et sted derude langs ruten eller foran tv-skærmen.
Ikke sammen som dengang - men med fælles minder om den sommer, hvor Folketidende for alvor stemplede ind i verdens største cykelløb.
Seneste artikler
Mand stjal barnevogn
Ekstra fokus på de ældre i varmen
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Kø på Rute 9: Mammut-lastbil reddede traktor fra brand
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen
Kontrol i slikbutikker: Ejer køber slik 'fra banditter'