Har lollikker bygget affaldsdepot på Jesu tid?

I Hoby på Lolland ligger et vandhul, som mystificerer forskerne. Nogen har med fuldt overlæg fjernet 600 ton jord og derefter sat flethegn op - under vandet.

Ofte, når forskere har svært ved at forstå deres resultater, tager de dem med på konferencer, hvor kollegaer fra hele verden kan hjælpe dem med at analysere og gennemskue sammenhænge. Det skriver Videnskab.dk

Et arkæologisk fund kan for eksempel pludselig give mening, når man finder ud af, at der findes noget helt tilsvarende et sted i Tyskland eller måske endda bare i den anden ende af Danmark.

Men uanset hvor mange konferencer Peter Steen Henriksen hiver lige netop dette fund med til, bliver han ikke klogere.
- Jeg har endnu ikke hørt et overbevisende bud på, hvad det er blevet brugt til. Jeg har spurgt vidt og bredt, og ingen andre har set noget lignende andre steder. Det er et meget gådefuldt vandhul, siger arkæobotanikeren, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Måske lyder et vandhul umiddelbart ikke særlig mystisk, men der er flere omstændigheder, som alligevel gør netop dette hul helt særligt. I et nyt studie udgivet i tidsskriftet PLOS One beskriver en tværfaglig forskergruppe, heriblandt Peter Steen Henriksen, hullet og forsøger gennem gammelt DNA at blive klogere på dets funktion.

Bopladsen, hvor hullet er fundet, ligger på et næs på Lolland, på vestsiden af det, der engang var Rødby Fjord. I dag er landskabet inddæmmet og drænet, men dengang lå fjorden få hundrede meter fra pladsen, som med al sandsynlighed har været hjemsted for en af Danmarks mægtigste jernalderfyrster i århundredet efter Kristi fødsel.

Hoby-fyrsten var en meget vigtig mand med stor magt og tætte forbindelser til Romerriget. En mand, som boede strategisk smart lige ned til fjorden og praktisk talt kunne kigge over til Femern på den anden side af vandet. Al passage ad vandvejen gik altså forbi ham.

Ved hjælp af mikroskoper og en særlig type DNA-sekventering – aflæsning af den genetiske kode – har forskerne blandt andet kigget på de parasitter, som hun har kunnet finde i jorden. Nærmere bestemt parasitternes æg.

Ud over bændelorm har forskerne fundet tegn på, at Hobyfyrstens slægt har brugt hullet til en eller anden form for affaldsdeponering gennem hele perioden. De finder en del ildbrændte sten og dyreknogler fra blandt andet får og gris, og de finder rester fra spiselige planter og nødder såsom hasselnødder og bær.

- Vi kan se, at de har brugt det til at kaste afføring i, for vi finder to menneskeparasitter, som kun kommer ud med menneskeafføring. Men om hullet oprindeligt har haft en anden funktion, og de så derefter har tænkt, at nu skulle de ikke bruge den mere, det kan vi ikke vide, siger Katrine Tams, som er hovedforfatter på det nye studie.

Det bygger på det speciale, hun skrev ved Københavns Universitet i et samarbejde mellem Center for Geoscience og Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Hun tilføjer dog, at hun har svært ved at forestille sig, at hullet i udgangspunktet er gravet til at agere skraldespand.

- De har stået med vand til livet og gravet i det her mudderagtige snask og bagefter møjsommeligt sat et hegn op i det. Det har været et kæmpe stykke arbejde, så det ville altså være lidt mærkeligt, hvis den primære funktion var at kaste affald i, fortsætter hun.