HVAD TØR VI TRO PÅ?

NYKØBING: Det er fem år siden, Museum Lolland-Falster slog dørene op til Museum Obscurum og dermed gik i en noget anden retning med lokalerne i Færgestræde, end man hidtil havde oplevet. Med Museum Obscurum inviterede museet inden for til en verden med mærkelige væsner, mystik, okkulte fænomener og overtro.

For er der mere mellem himmel og jord - og skal vi tro på alt, hvad vi hører?

I hvert fald bevæger udstillingen sig på grænsen mellem virkelighed og fantasi, mellem fiktive fortællinger og rigtige hændelser. Men spørgsmålet er, om man kan lure, hvad der er det ene, og hvad der er det andet.

Nu får gæsterne i museet - hvis de altså kan gennemskue de små indlagte tegn og hints undervejs - mulighed for at komme tættere på, hvad der faktisk er fiktion og fakta, når de besøger udstillingen.

Flere lag at dykke ned i

Museumsinspektør Marie Brinch, der har stået i spidsen for at opdatere udstillingen, fortæller, at der især er gjort noget i forhold til formidlingen af fortællingerne i udstillingen. Man har givet udstillingen flere lag, som de besøgende kan dykke ned i.

- Udstillingen og museet er dynamiske størrelser, så den har udviklet sig og er blevet udvidet over de fem år. Vi har en anden tilgang til formidling nu og er blevet klogere på, hvordan man laver god formidling. Så nu har vi givet udstillingen en tiltrængt overhaling, siger hun.

For gæster, der tidligere har besøgt Museum Obscurum, vil det blandt andet være tydeligt, at der nu er kommet en række nye skilte op rundt om på museet, der hjælper gæsterne igennem udstillingen - og både formidler fiktion og fakta.

- Jeg tror, at gæster, der har været her før og kommer igen, vil opleve det som en noget anden udstilling, også selvom vi ikke har lavet store forandringer i selve udstillingen, men mest i formidlingen. Vi har lavet kortere, mere læsbare tekster og skabt en bedre indholdsmæssig tråd gennem udstillingen, hvor gæsterne bliver taget mere i hånden, forklarer hun.

Provokerende udstilling og kildekritik

Udstillingen har tidligere mødt kritik for at være provokerende, især fordi den ikke alene formidler viden og fakta, men også fiktion og fortællinger. Desuden indeholder den også genstande, som ikke er en del af museets samling, men er skabt af den engelske kunster, Alex C F.

- Det er en kontroversiel udstilling, som har vakt opsigt. Det er også ok, at de besøgende har en holdning til den, for vi har også selv en holdning til den som museumsfolk. Den provokerer på den gode måde og krydser grænser på en helt anden måde. Men selvfølgelig er det en balancegang, når man laver historier baseret på historier. Der er nogle museumsfolk, der har påpeget, at de ægte historier druknede i det, der er fiktion, så det har vi taget til os. Men det er fortsat vigtigt med udstillingen, at man tør stille spørgsmålstegn ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, fastslår Marie Brinch.

For Marie Brinch handler det om, at man udfordrer gæsternes kildekritiske sans. Her opdager de, at det er en god idé ikke bare at tro på alt, hvad man hører og ser. Derfor er hun også glad for, at mange skoler bruger udstillingen til forløb om kildekritik.

- Alene den pointe retfærdiggør udstillingen. Man skal turde stille spørgsmålstegn ved, hvad der er rigtigt og forkert. Hvad kan man stole på? Vi skal ikke bare være lemminger.

Et safespace for mærkelige ting

Men én ting er, hvad museumsinspektørerne har tænkt, at udstillingen skal indeholde for netop at udfordre den kritiske sans og få gæsterne til at overveje, om der er er mere mellem himmel og jord, end vi kan se med det blotte øje.

Det er bare ikke altid dem selv, der bestemmer det. Flere gange har de oplevet, at der pludselig ligger spøgelsesbøger, fotoalbum, Mester Jakel-dukker og sågar en halv hestesko i udstillingen.

- Tænk, at der er nogen, der involverer sig så meget, at de også lægger ting i udstillingen. Det er da ret fantastisk, siger Marie Brinch og fortsætter:

- Det er også blevet et sted, hvor det er okay at dele sine oplevelser med det overnaturlige, og vi oplever også, at der er folk, der "fornemmer" noget, når vi viser rundt i udstillingen. Det er blevet sådan et safespace for mærkelige ting, smiler hun.

Og selvom den formidlingsmæssige opdatering giver en stærkere rød tråd gennem udstillingen, er udstillingen ikke blevet mindre mystisk.

Tværtimod er der indlagt en overraskelse til sidst, der kan ende med at give nogle gæster et helt nyt blik på udstillingen.

- Så må vi jo se, om gæsterne opdager overraskelsen og forstår pointen, som kan give nogle af dem et nyt take på udstillingen - hvis de altså finder den, smiler Marie Brinch.