Kongelig kunstner udsmykker nyt fængsel og Nakskov
John Kørner Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kunstneren John Kørner, der arbejder med maleri, grafik, installation og skulptur, bliver i de kommende år stærkt repræsenteret på Lolland-Falster.
Nogle har måske en Irma-kunstdåse med hans motiv af cyklister, der strider sig frem i regn og rusk, men i 2015 og 2016 bliver det kunst i stor skala fra hans hånd, der kommer til landsdelen.
Statens Kunstfond og Lolland Kommune har bidraget, så John Kørner, der hører til i top fem, når det gælder varme navne i dansk kunst, kan skabe “en håndfuld” skulpturer til Nakskov og omegn.
Det sker i anledning af Nakskovs købstadsjubilæum i 2016, hvor byen fylder 750 år. Skulpturerne skal formidle særlige highlights i Nakskovs historie.
John Kørner røber, at han blandt andet vil modellere en bronzeskulptur i fuld størrelse af Victor Cornelins. Den lille, sorte dreng fra Dansk Vestindien var i 1905 udstillet i bur i Tivoli, men fik et godt liv i Nakskov og blev viceskoleinspektør og musikalsk igangsætter.
- Cornelins var en pioner i anden hudfarve, og skulpturen vil vist blive den første i det offentlige rum, hvor Danmark hylder en mand af en anden hudfarve, indskyder John Kørner.
Sideløbende har John Kørner netop sagt ja til opgaven med at lave en vægudsmykning til det nye fængsel på Nordfalster:
- Jeg skal udsmykke en indvendig væg i fængslet, og det bliver en kæmpe opgave, da væggen er seks meter høj og meget lang, fortæller “Onsevig-drengen” John Kørner.
Læs reportagen om John Kørner i fredagens udgave af Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet