Landkommuner kan ende som naturreservater

De hårdest ramte landkommuner kan blive nødt til at overveje, om de skal lade sig omdanne til natur- og nationalparker med turisme som primært erhverv.

Beskæftigelsen falder og befolkningen bliver ældre, mens de stærkeste af de unge søger mod storbyerne. Og den udvikling kan næppe vendes.

Det siger Kurt Houlberg, der er kommunalforsker og programchef hos KORA med særlig ekspertise inden for analyser af kommunernes økonomi, til Ugebrevet A4.

Kurt Houlbergs bekymring gælder perifere yderområder som Bornholm, Lolland, Langeland, Tønder, Thisted, Mors og Læsø, som ligger uden for pendlingsafstand fra et vækstcenter.

- Vi er måske kommet til det tidspunkt i historien, hvor affolkningen er nået så langt, at det ikke længere er politisk og økonomisk attraktivt at opretholde fortidens liv og den offentlige velfærd på Læsø og andre mindre øer. Det vil måske i stigende grad være natur-herlighederne, der skal bære livet på øerne. Det er ikke nogen rar tanke og slet ikke, hvis man er øbo. Men det kommer oven på en udvikling, hvor andre og mindre øsamfund allerede er affolkede, og hvor det er blevet stadig vanskeligere at leve på landet, siger Kurt Houlberg.

Han mener ikke, at det for samfundet som helhed giver mening at investere stort i udviklingen af yderkommunerne.

- Samfundsøkonomisk er der ofte mere afkast i at investere pengene der, hvor der bor mange mennesker, som kan få gavn af det. Sat meget på spidsen, er det mere rentabelt at bygge en metro i København end på Langeland, siger Kurt Houlberg til Ugebrevet A4.