Politiker om akutte togaflysninger: Påfaldende, at det mest er om formiddagen, at teknikken går i stykker

NYKØBING: 146 afgange blev i perioden 1. december til 28. februar akut aflyst på strækningen København H til Nykøbing F Station. Og den største procentdel af de akutte aflysninger var placeret om formiddagen mellem klokken 9.00 og 12.00.

Det fremgår af et svar fra transportminister Trine Bramsen (S) til medlem af Folketinget René Christensen (DF).

Spørgsmålet stillede han som en opfølgning på et svar fra 31. marts, hvor det kom frem, at i alt 264 afgange på strækningen mellem København H og Nykøbing blev aflyst i ovennævnte periode.

147 gange ramte beskeden rejsende, der var på vej til Nykøbing. 117 gange blev toget i den modsatte retning akut aflyst i sidste øjeblik.

Og det er selvfølgelig positivt, at de akutte aflysninger trods alt ikke rammer myldretidspunkterne, siger René Christensen.

- Men nu er det jo akutte aflysninger. Og det er da lidt påfaldende, at det mest er om formiddagen, at tingene går i stykker. Imens det fra klokken 16.00 og frem ikke er så galt. Det undrer mig, at denne type aflysninger ikke er jævnt fordelt.

Har selv droppet toget

Når man kigger hen over de tre måneder, ligger tallet på 146. Men laver man procentregning, er der stor forskel.

Eksempelvis har der på afgangen klokken 7.00 været seks akutte aflysninger i løbet af de tre måneder, imens der klokken 12 har været 10. Klokken 10-afgangen har været aflyst akut 12 gange, imens der klokken 11 har været 11 aflysninger.

- Der er 40 procent flere akutte aflysninger ved middagstid, hvor der ikke er så mange med, i forhold til klokken 6.00. Og klokken 10.00 om formiddagen er der 50 procent flere akutte aflysninger i forhold til klokken 7, siger René Christensen.

Han er selv begyndt at køre i bil på langt de fleste ture frem og tilbage mellem sit hjem på Falster og sit arbejde på Christiansborg på grund af de mange aflysninger.

Og René Christensen har forståelse for, at det er et omfattende arbejde at elektrificere skinner, udskifte gamle signaler og hastighedsopgradere, der på sigt giver flere togafgange og kortere rejsetid til passagererne.

- Men de akutte aflysninger irriterer mig, og problemet med dem er, at folk ikke kan regne med DSB. Vi pumper milliarder i nye tog og i jernbanen. Og den investering skal de honorere, siger han.

Politisk fokus fastholdes

Hans umiddelbare løsning er at vise både DSB og Banedanmark, at der er et politisk fokus på skinnearbejdet og aflysningerne.

- Vi har igennem en årrække haft et meget lavt serviceniveau. Og jeg ved, at min kritik og mine konspirationsteorier er meget hårde. Men jeg har fået fortalt - og oplevede også selv - at mange af de akutte aflysninger har ligget i middagstimerne frem for i ydertimerne.

Et tidspunkt, hvor der som regel kun er få mennesker med. Og dermed også få mennesker, der kan klage over DSB.

- Og så har det jo været en god businesscase for DSB, som sparer penge ved ikke at køre toget. Det er i hvert fald den fornemmelse, man får, siger han, der vil stille samme spørgsmål igen efter sommerferien for at holde organisationerne til ilden.

Pendlertalsmand Alex Fugl har - modsat for vintermånederne - ikke hørt om mange akutte aflysninger i marts og april.

- Jeg er næsten sikker på, at der har været én i går, fordi mit tog pludselig skulle standse ved alle stationer. Men ellers hører jeg fra mange pendlere, at det er gået okay i en periode, siger han.