Regeringen bøjer sig og ændrer stemmesedlen

Den stemmeseddel, danskerne oprindelig var tiltænkt at skulle sætte kryds på til folkeafstemningen den 1. juni, indeholdt hverken ordene ”forbehold” ”EU” eller ”militær”, selv om afstemningen netop omhandler EU-forsvarsforbeholdet.

Det har mødt kritik, og nu bøjer regeringen sig. Der kommer en ny formulering på stemmesedlen, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Nu vil stemmesedlen ifølge Jeppe Kofod lyde: "Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet".

- Der har været rigtigt meget støj om denne her stemmeseddel, og jeg har lyttet til debatten. Så nu skærer jeg igennem og kommer nej-siden fuldt i møde. Både "EU" og "forbehold" bliver tilføjet, hvilket jeg forstår er vigtigt for dem, siger Jeppe Kofod og fortsætter:

- Men det vigtigste for mig er, at vi få en reel debat i stedet for al dette her Christiansborg-fnidder og processnak.

Harsk kritik

Formuleringen på stemmesedlen har mødt harsk kritik fra blandt andre DF-formand Morten Messerschmidt, der er erklæret modstander af at fjerne Danmarks EU-forsvarsforbehold.

Han har indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand over sagen.

Også fageksperter har kritiseret den oprindelige formulering. Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, har kaldt ordvalget ”forvirrende”.

Oprindeligt afviste statsminister Mette Frederiksen (S) ellers at plotte nye ord ind på sedlen. Danskerne ved godt, hvad de stemmer om, lød argumentet.

Det er i og for sig rigtigt, tror også Thorsten Borring Olesen, der er professor på Aarhus Universitet og blandt andet beskæftiger sig med EU-folkeafstemninger.

- Jeg tror egentlig, de fleste, der går i stemmeboksen til den tid, vil vide, hvad vi stemmer om, siger han.

Politisk prioritering

Dog mener Borring Olesen, at det er en god idé at ændre formuleringen. Han er en af dem, der har undret sig over, at ordet ”EU” ikke optrådte på den oprindelige seddel.

- Det undrede mig første gang, jeg så spørgsmålet, at man havde valgt den her brede formulering om det europæiske forsvarssamarbejde i stedet for det mere præcise EU-forsvarssamarbejde.

- Det der med, om man så vil skrive ordet ”forbehold” ind, er en politisk prioritering. Jeg mener selv, at hvis du tilføjer "EU" og i øvrigt beholder spørgsmålet, som det er, er det ganske klart.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget anbefaler at stemme ja og afskaffe forbeholdet. Folkeafstemningen, der finder sted 1. juni, er aktualiseret af Ruslands invasion af Ukraine.

Meningsmålingsinstituttet Voxmeter måler løbende, hvad danskerne har tænkt sig at stemme. Og det er blevet mere lige.

I den første måling, instituttet lavede i starten af marts - uge 10 - ville 44,2 procent af danskerne stemme ja til at afskaffe forbeholdet, mens 28,7 procent ville stemme nej.

I den nyeste måling, der blev foretaget i uge 13, ville 39,2 procent stemme ja til at afskaffe forbeholdet, mens 35,8 procent ville sige nej.

Hver fjerde - 25 - procent svarer "ved ikke". /ritzau/