Stormfloden på Lolland-Falster, vi aldrig glemmer

Vi gør nok klogt i at holde lidt ekstra øje med vejret …

Nogenlunde sådan faldt ordene på et redaktionsmøde på Folketidende for lidt over et år siden.

Det var først på ugen. Vi havde netop i avisens spalter markeret prins Christians 18-års fødselsdag, dækket frugtfestivalen på Fejø og hjemme havde NFC spillet 0-0 mod Brabrand. Og i avisens vejrgrafik meldtes om sol og en let til jævn vind de kommende dage.

Men noget var i gære på vejrfronten. Og udsigterne begyndte at melde om stadigt kraftigere vejr på vej. Det var ikke første gang, at en rask storm ramte landsdelen i efteråret. Men da vinden slog om i øst, tiltog i styrke og medbragte masser af vand fra oven, begyndte alarmen for alvor at blinke.

Og torsdag 19. oktober kunne Folketidende på forsiden meddele, at DMI advarer om ”meget farligt vejr” med blæst, regn og højvande langs kysterne.

Den kraftige østlige vind betød, at der især i den vestlige del af Østersøen og den sydlige del af Lillebælt ville blive presset en stor mængde vand fra den Botniske Bugt ind på Lolland-Falsters østvendte og sydlige kyster.

Flere steder langs kysterne rustede man sig til det værst tænkelige.

Fredag 20. oktober var det så lige op over. ”Nu kommer uvejret”, stod der med store typer på forsiden af Folketidende. I løbet af fredagen steg vandet betydeligt i de øst- og sydvendte havne. Og da mørket faldt på, kom uvejret ellers buldrende med en helt ekstrem styrke. Vejrvarslet viste sig at holde stik. Og mere til ...

Forsiderne på denne side taler deres tydelige sprog om en vejrhændelse uden sidestykke i nyere tid.

Havnen i Hesnæs blev stort set totalt smadret af vandmasserne, som hamrede ind på den østlige kyst. En stor del af fordiget ved Gedesby forsvandt. Ligeså skrænten helt ind under marinestation på Falsters sydligste spids. Ved Gedser blev stendiget langs Sønder Boulevard slået i stykker. 

I Nysted kunne de mange watertubes ikke klare presset fra havet, der oversvømmede havnens spisesteder. Længere mod vest blev havnene i Errindlev og Lundehøje voldsomt ødelagte. Og ved Maglehøj blev der kæmpet hårdt for at undgå digebrud.

Der har det seneste år været mange forsider og historier om stormfloden og dens konsekvenser. I disse dage genbesøger vi nogle af de steder, der blev hårdest ramt af det vilde vejr, og nogle af de personer, der oplevede de voldsomme begivenheder på nærmeste hold.

Og vi kigger frem mod kommende tider, hvor vejret forudsiges at blive stadig mere vildt og ekstremt.

Er vi godt nok rustet til at håndtere vandmasserne? Hvordan værner vi os bedst, når vinden tager til, og vandet stiger? Og hvem skal betale den enorme regning for at undgå oversvømmelser og ødelæggelser?

Det er spørgsmål, der hele tiden er i spil - og som kræver svar.

Følg stormflodsdækningen i Folketidende og på folketidende.dk. Og læs eller genlæs alle artikler i vores digitale arkiv.