94-ÅRIGE OLE I HILSERÆKKEN TIL DRONNINGEN

Ole Norman Pedersen har mange gange været med til at sejle frugt til København med "Mæfikken" og hopper fortsat adræt ombord. Foto: Jan Knudsen

Aktiv omkring pæreskuderne.

Offentliggjort Sidst opdateret

FEJØ: Blandt de udvalgte, der hilste på dronningen, da hun onsdag formiddag blev modtaget på Vesterby Havn på Fejø var Ole Norman Pedersen. Han er blandt de ældste af Fejøs 448 beboere og var også inviteret med til frokosten med dronningen på Hideaway vingård.

Ole er født og opvokset på Fejø. Hans fars familie stammer fra Rågø, hvor hans oldefar var storbonde efter datidens forhold. Han ejede al jorden på Rågø og Skaløgård. Oles far var ud af en stor søskendeflok, og de fleste af dem stiftede familie på Fejø. Derfor er Ole i slægt med mange på øen.

Hvis Ole Norman fik chancen for at tale med dronningen ville han fortælle, at han glæder sig over, at hun kom sejlende til Fejø.

- Min store interesse har altid været af sejle og lege med vinden. Min far fiskede rejer om foråret. Han havde en kragejolle, og jeg fik lov at sejle med ud i en lille jolle under formaning om, at jeg ikke måtte sejle længere ud, end at jeg kunne bunde. Men jeg kunne jo svømme, fortæller Ole Norman med et listigt smil.

Min store interesse har altid været af sejle og lege med vinden.

Ole Norman Pedersen

Ole gik i skole i Vesterby og startede meget tidligt. Barndomshjemmet lå så tæt på skolen, at han kunne høre, når der var frikvarter. Så løb han hen og legede med børnene og blev ofte inviteret med ind og fik lov at sidde på bagerste række, indtil han selv startede rigtig i skole.

- Men jeg fik kun lov at være med i en time om dagen, så jeg kunne lege med i det følgende frikvarter, mindes han.

Med i drivkvaselaug

Fiskeri og bådebyggeri har været og er fortsat en af hans store interesser.  Siden 1992 - nemlig fra starten - har han været aktiv i Fejø Drivkvaselaug og deltaget i stævner i Sammenslutningen af Træskibe, og han er helst på havnen mindst en gang dagligt.

I Dybvig Havn springer han da også adræt ombord på "Mæfikken," selv om han er blevet svagtseende og måske faktisk slet ikke fik set dronningen i dag. En god veninde, Lene Højer, gør ham derfor følgeskab på Fejøs store dag.

Heldigvis har Ole da også set dronningen før på nært hold. Det var ude på Skalø i 1979, da hun var der med drengene, fortæller han.

- Siden havde vi en dronningetrappe på Skalø i mange år, tilføjer Ole Norman med et grin.

At Nordens klinkbyggede træbåde - som Fejøs to drivkvaser - og traditionerne omkring dem i 2021 blev officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer, glæder ham naturligvis.

Og når han får et havnemotiv fra Bornholm forærende, må Ole naturligvis springe ud som kunstmaler og købe pensler og maling og rette op på motivet, så skroget på båden kommer til at se rigtigt ud - og ikke som den oprindelige kunstner har udtrykt det.

Aktiv i mange sammenhænge

Gennem årene har Ole også været aktiv i mange andre sammenhænge på Fejø. Han har blandt andet været træner for håndboldpigerne, været kasserer i Husflidsforeningen, været i bestyrelsen for roedyrkerforeningen, været formand for Vesterby Vandværk, været med i Arkivet og gennem mange år været med til at sælge frugt fra Pæreskuden i Nyhavn. I dag er han en trofast hjælper til Fællesspisningen.

En tro følgesvend gennem livet har været harmonikaen til glæde for Ole selv og omgivelserne. Den bruges stadig om end med lidt besvær. Fingrene er ikke, hvad de har været.

Hele livet har Ole beskæftiget sig med landbrug, frugtavl og grøntsagsdyrkning - og har da også været på Dalum Landbrugsskole. I dag huskes han på mest på Fejø for gennem mange år at have dyrket løg. Det gav ham tilnavnet ”Løg Ole” og sønnerne ”De tre løgtoppe.”

- Under krigen begyndte min far og jeg at dyrke løg. Det var en mangelvare. Løg kom dengang typisk fra Israel og Kapstaden i Sydafrika, forklarer Ole Normann.

Frugtavler Laust Spandet Jensen har for nogle år siden købt de 90 hektar jord, der hører til Oles gård ved Herredsvej.

Bådens skrog var ikke malet korrekt, så det måtte Ole Norman Pedersen selv lige rette op på, før maleriet fik plads på væggen. Foto: Jan Knudsen