ARBEJDER PÅ AT MINDSKE PATIENTERS KØRSEL

LOLLAND: - Det, vi har været mest kede af i behandlingsforløbet, ud over at blive ramt af kræft, det har været kørslen.

Sådan sagde Henrik Lund i Folketidendes artikel "- Sidste gang vi kørte, lå Birgitte stablet op på bagsædet med puder".

Her reflekterede han over sin nu afdøde hustrus behandling mod brystkræft, som han intet har at udsætte på, bortset fra kørslen.

Over 20.000 kørte kilometer blev det til, men Henrik Lund havde svært ved at se nødvendigheden i dem alle.

Hvorfor kunne noget af behandlingsforløbet ikke klares i hjemmet, på sundhedscenteret i Nakskov eller sygehuset i Nykøbing?

Det kan det måske også komme til.

- Vi har det ikke ud over rampen endnu, men vi har en ambition om det, siger Mads Nordahl Svendsen, som er cheflæge på Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Næstved, hvor Birgitte fik sin behandling.

En behandling, som Henrik Lund i øvrigt har kaldt "den bedste".

Blodprøver hjemme i stuen

Ifølge cheflægen kan kræftbehandlingen deles op i kørsel til blodprøver, samtaler og fysisk behandling i form af kemo, stråler og operation.

- Når det gælder blodprøver, er vi i gang med en række studier, fortæller han.

I et af dem får patienten en blodprøvescanner hjem til sig selv, så patienten forud for hver kemobehandling, selv kan tage en blodprøve med en fingerprikker og undersøge, om der blandt andet er nok hvide blodlegemer i blodet til at kunne tåle kemoen.

Patienten sparer dermed en masse køreture til sygehuset.

- Det virker virkelig godt, så det har et stort potentiale, fastslår cheflægen.

- Men det er et dyrt apparatur at have stående i stuerne, så der mangler en investor, som tør skalere op.

Han nævner dog, at det muligvis også kunne løses ved, at der bliver placeret blodprøvescannere på de lokale sundhedscentre. Det ville være mindre bekosteligt, og stadig spare patienterne nogle kilometer.

Samtaler som videokonsultation

Derudover er der samtalerne.

- Også her er vi i gang med forskellige modeller, siger han og nævner, at der i "Min Sundhedsplatform" er mulighed for at have en videokonsultation på mobiltelefonen med lægen.

- Vi har kørt en stor spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvordan patienterne oplevede det, og vi er blevet klogere på, hvornår det fungerer godt og mindre godt. Det er godt, når patienterne synes, at det er godt, når de er trygge ved det, føler de får sagt det, de vil sige, og ikke bliver stresset over teknologi, fortæller han.

Han påpeger dog, at hvis samtalerne indebærer blot de mindste gøremål, for eksempel måling af blodtryk eller udlevering af medicin, så skal de tages ved fysisk fremmøde.

Der arbejdes endvidere på en løsning, hvor videokonsultationen kan tages på nærmeste sygehus.

- Så kunne patienten tage samtalen i et rum, som var indrettet til det med godt udstyr. Det kunne for eksempel være på Nykøbing F. Sygehus, hvor der så også ville være mulighed for udlevering af medicin.

Han fortæller desuden, at der allerede er en god dialog med sygehusdirektøren i Nykøbing F. om det. Men måske vil samtalerne kunne bringes endnu tættere på patienterne på Lolland.

- Nu kommer der nærhospitaler, og vi har et stort ønske om, at de vil kunne rumme de her rum, som ville gøre det muligt for patienterne at snakke med læger i hele landet, siger han.

Her har Nakskov Sundhedscenter været nævnt som et muligt center at opgradere til et nærhospital, men det er endnu uafklaret.

Kemo kræver et hospitals set-up

Endelig er der kemobehandlingen, som ikke er sådan lige at rykke ud af Onkologisk Afdeling i Næstved.

- Det er den sværeste del, fordi der er en række sikkerhedsrutiner, som kræver en sygeplejerske med en særlig uddannelse.

Kemobehandling tættere på, for eksempel på Nykøbing F. sygehus, ville derfor kræve, at sygeplejersken skulle køre ud, påpeger han.

- Der er vi udfordret af, at vi har for få personaler i forvejen, og at vi skal kunne gøre det lige så ressource-effektivt. Det er ikke umuligt, men det vil være svært, fordi det muligvis vil koste mere og ikke mindre, siger han.

Desuden vil kemobehandlingen for patienter på Onkologisk Afdeling fortsat skulle foregå på et sygehus - ikke i hjemmet og heller ikke på et sundhedscenter, understreger han.

- Der skal være et hospitals set-up for det tilfælde, at patienten for eksempel reagerer allergisk på kemoen, siger han.

Men Nykøbing F. sygehus er slet ikke utænkelig, som et muligt sted at få kemo:

- Jeg siger ikke 2023. Men vi arbejder på, at det bliver inden 2026. Vores plan er, at det skal være oppe at køre, inden der sker yderligere centralisering med åbningen af supersygehuset i Køge. Det er vores ambition.

Endelig er der forskel på kemobehandlingerne.

- Der findes mange slags, og nogle kræver større sikkerheds set-up end andre. De første to behandlinger kræver også altid større påpasselighed. Derfor er det også en afvejning af, hvornår tør vi nu lade skuldrene falde helt ned?

Ambitioner flugter politiske løfter

Ifølge cheflægen flugter de igangværende studier, undersøgelser og ambitioner for kræftbehandlingen regionsrådets strategi fra juni 2022. Den formulerer tolv løfter til borgerne, blandt andet et nært sundhedsvæsen tættere på borgerne.

- Vi er politisk ledet, så det her er en politisk prioritet. Det har desuden været et ønske fra mange borgere gennem lang tid. Men vi kan ikke stampe flere sygeplejersker og ressourcer op, så vores opgave bliver at få det til at ske indenfor råderummet, måske endda lidt mindre, siger han og tilføjer:

- Derfor er jeg lidt forsigtig med at love noget om omfang, altså om det vil komme alle til gode, og om det bliver på den måde, som borgeren drømmer om. Men vi arbejder alvorligt med at kigge på mulighederne, og hvor det kan bringe os hen, siger han.

Nogle kræftformer kan behandles hjemme

Der er dog en kræftafdeling i regionen, som er noget længere med ambitionen, påpeger Mads Nordahl Svendsen. Det er Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, hvor kræftpatienter behandles for blod- og lymfekræft.

- Det skyldes både, at de har været tidligere ude, men også disse kræftformer har nogle typer af behandlinger, som gør det mere oplagt, siger cheflægen.

Det betyder, at der på afdelingen er mulighed for at få noget af kemobehandlingen i hjemmet gennem en pumpe, som patienten dog selv skal hente. Det kan både spare dem for noget kørsel og nogle indlæggelsesdage. Men der er selvfølgelig en række forhold, der skal være opfyldt for, at patienten får det tilbudt.

Ifølge Tina Lanther, som er chefsygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, er det meget efterspurgt med kemo i hjemmet.

- Når patienterne er i deres eget hjem, så har de større mulighed for at bevare deres hverdagsliv. Det der er i køleskabet, er det, de kan lide. De kan være mere mobile, og de kan være sammen med deres familie og venner. Det giver et større velvære og en bedre livskvalitet, siger hun.

Desuden giver det mindre risiko for hospitalserhvervede infektioner.

- Vi har derfor et stort fokus på, at patienten kan være mest muligt i sit hjem eller tæt på sit hjem, og vi vil også gerne gøre endnu mere for, at det kan ske, end vi allerede gør.

Hun understreger dog samtidig, at kræftbehandling er komplekst og kræver specialiseret personale, og at det netop er grunden til, at behandlingerne er blevet centraliseret.

- Så vi tager det skridt for skridt. Det er vigtigt, at alle parter kan være trygge ved de udviklinger, der sker.