Da katastrofen ramte: Midt om natten bankede det pludselig på døren

Frida og Bodil elsker at blive luftet på Errindlev Havn.

Og denne søndag eftermiddag spurter de to vovser glade rundt over det hele. Oppe på selve diget, nede på havnepladsen, på stien langs kysten.

Det kunne de ikke for et år siden. Da var det hele underlagt stormflodens rasen. Og vandet stod over det hele.

- Jeg var nede at kigge ud over havnen lidt i midnat. Da stod vandet næsten helt op til digekronen. Og det var et skræmmende syn, der mødte mig. Flere huse var enten smadret eller flød rundt mellem bådene, der trods fortøjninger også skvulpede rundt. Til venstre på havnepladsen var et hus helt løftet af soklen - og til højre var det ene shelter hårdt medtaget. Det var meget voldsomt.

Linda Riemann mindes tydeligt, hvad hun så den fredag aften for et år siden, da den værste stormflod i mands minde - og endnu længere tilbage - ramte landsdelens østvendte og sydlige kyster.

Læs også: Få dage efter hjerteoperation fossede vandet ind i Kims café

Bådhus bevægede sig

I 11 år har hun boet ved havnen, lige bag diget, og stormflodens voldsomhed overrumplede både hende og Karin Andersen, som i 16 år har haft adresse få meter fra diget, der adskiller havnen og den lille bebyggelse tæt på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Selv om jeg bor lige ved siden af havnen, så var det faktisk på Facebook, at jeg for alvor blev opmærksom på, hvor slemt det stod til. Da jeg så en video af et bådhus, der bevægede sig rundt i vandmasserne, kom det meget tæt på. Og ved midnatstid kunne jeg ved selvsyn konstatere, at vandet stod næsten op til digekronen, fortæller Karin Andersen.

Læs også: Medie: Det ekstreme vejr kan ramme os flere gange om året

I håbet om, at vandstanden var toppet, gik hun til køjs kort efter midnat, mens det stadig suste og buldrede omkring husene bag diget.

Bankede på alle døre

Men ved 1-tiden om natten bankede det pludselig på alle døre i nabolaget.

- Det var brandfolk og betjente. Vi skulle alle evakueres lige med det samme. Og fulgte man ikke med, ville man blive anholdt, fortæller Linda Riemann.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alle fulgte frivilligt med. Og snart blev lyset tændt i Errindlev Forsamlingshus. Tæpper blev fundet frem. Kaffe blev sat over. Sandwich blev smurt. En lang nat ventede for de 30-40 evakuerede borgere, hvis huse stod alene tilbage bag diget.

- Hele det sydlollandske dige holdt heldigvis stand, men her, 100 meter vest for Errindlev, er der taget nogle ordentlige lunser. Derfor valgte vi sammen med myndighederne at evakuere, kunne digelagets formand, Henrik Marcussen, dagen derpå berette til Folketidende.

Der blev ikke taget nogen chancer den nat.

Sporene ses stadig

Da lørdagen gryede, kunne Linda Riemann, Karin Andersen og alle øvrige vende tilbage til deres hjem.

Læs også: Smadret vej koster millioner, men de har ikke fundet en krone

Diget holdt stand. Men det havde været tæt på.

Ifølge de to lokale hundeluftere har det taget det meste af et års tid at udbedre skaderne. Men stadig i dag ses sporene fra stormfloden tydeligt flere steder i den lille havn.

Det ødelagte bolværk er stadig smadret. Et af bådhusene er helt nyt, kun taget kunne genbruges. Og langs kysten er en vold af sand og jord forsvundet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Før stormfloden gik vi ofte ture med hundene langs volden, der vel nærmest var et lille selvbestaltet fordige, som lokale i tidernes morgen havde opført. Den gang kunne man ikke se hen over volden, i dag er den helt væk, fortæller Linda Riemann.

Læs også: Rudi så sit hus skylle ud i Østersøen: - Jeg regnede med, jeg kunne redde det

Karin Andersen nikker og træder ubesværet gennem bevoksningen, hvor den høje vold tidligere lå.

- I bund og grund var det først, da vandet trak sig tilbage, og man kunne se omfattende ødelæggelser, at jeg blev rigtig forskrækket.