Da katastrofen ramte: Midt om natten bankede det pludselig på døren

Karin Andersen (bagerst) og Linda Riemann har boet en del år bag diget ved Errindlev Havn. For et år siden ramte stormfloden den lille havn med voldsom styrke. Foto: Lars Hovgaard

Da stormfloden ramte Lollands sydlige kyst, gik det hårdt udover blandt andet diget vest for Errindlev Havn, hvor havet tog nogle synlige lunser af det ellers så robuste og solide værn mod vandmasserne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Frida og Bodil elsker at blive luftet på Errindlev Havn.

Og denne søndag eftermiddag spurter de to vovser glade rundt over det hele. Oppe på selve diget, nede på havnepladsen, på stien langs kysten.

Det kunne de ikke for et år siden. Da var det hele underlagt stormflodens rasen. Og vandet stod over det hele.

- Jeg var nede at kigge ud over havnen lidt i midnat. Da stod vandet næsten helt op til digekronen. Og det var et skræmmende syn, der mødte mig. Flere huse var enten smadret eller flød rundt mellem bådene, der trods fortøjninger også skvulpede rundt. Til venstre på havnepladsen var et hus helt løftet af soklen - og til højre var det ene shelter hårdt medtaget. Det var meget voldsomt.

Det lollandske dige

  • Det lollandske dige opstod som følgerne af stormfloden 13. november 1872. 
  • En sammenslutning af borgere fra de berørte områder slog sig sammen for at finde den bedste løsning, som kunne sikre imod en sådan naturkatastrofe igen.
  • Løsningen blev et dige, der strækker sig fra Nybro i Nakskov til Keldskov bag Errindlev, en strækning på 63 kilometer.
  • Diget drives i dag af indtægten fra 7243 ejendomme, som er underlagt en digeskat. Derudover kommer mindre lejeindtægter samt et beløb for at vedligeholde cykelstien.
  • Det lollandske digelag modtager ikke nogen former for offentligt støtte hverken fra stat eller kommune.
  • Diget øverste myndighed er generalforsamling, som vælger en bestyrelse blandt digets skatteydere.
Kilde: Kilde: lollandsdigelag.dk

Linda Riemann mindes tydeligt, hvad hun så den fredag aften for et år siden, da den værste stormflod i mands minde - og endnu længere tilbage - ramte landsdelens østvendte og sydlige kyster.

Læs også: Få dage efter hjerteoperation fossede vandet ind i Kims café

Bådhus bevægede sig

I 11 år har hun boet ved havnen, lige bag diget, og stormflodens voldsomhed overrumplede både hende og Karin Andersen, som i 16 år har haft adresse få meter fra diget, der adskiller havnen og den lille bebyggelse tæt på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hunden Bodil (forrest) elsker at blive luftet sammen med Frida. Her er de på vej ned til havnen med diget i baggrunden. Foto: Lars Hovgaard

- Selv om jeg bor lige ved siden af havnen, så var det faktisk på Facebook, at jeg for alvor blev opmærksom på, hvor slemt det stod til. Da jeg så en video af et bådhus, der bevægede sig rundt i vandmasserne, kom det meget tæt på. Og ved midnatstid kunne jeg ved selvsyn konstatere, at vandet stod næsten op til digekronen, fortæller Karin Andersen.

Læs også: Medie: Det ekstreme vejr kan ramme os flere gange om året

I håbet om, at vandstanden var toppet, gik hun til køjs kort efter midnat, mens det stadig suste og buldrede omkring husene bag diget.

Bankede på alle døre

Men ved 1-tiden om natten bankede det pludselig på alle døre i nabolaget.

- Det var brandfolk og betjente. Vi skulle alle evakueres lige med det samme. Og fulgte man ikke med, ville man blive anholdt, fortæller Linda Riemann.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Alle borgere i bebyggelsen bag diget blev evakueret under stormfloden. Myndighederne tog ingen chancer den nat. Foto: Lars Hovgaard

Alle fulgte frivilligt med. Og snart blev lyset tændt i Errindlev Forsamlingshus. Tæpper blev fundet frem. Kaffe blev sat over. Sandwich blev smurt. En lang nat ventede for de 30-40 evakuerede borgere, hvis huse stod alene tilbage bag diget.

- Hele det sydlollandske dige holdt heldigvis stand, men her, 100 meter vest for Errindlev, er der taget nogle ordentlige lunser. Derfor valgte vi sammen med myndighederne at evakuere, kunne digelagets formand, Henrik Marcussen, dagen derpå berette til Folketidende.

Der blev ikke taget nogen chancer den nat.

Sporene ses stadig

Da lørdagen gryede, kunne Linda Riemann, Karin Andersen og alle øvrige vende tilbage til deres hjem.

Læs også: Smadret vej koster millioner, men de har ikke fundet en krone

Diget holdt stand. Men det havde været tæt på.

Ifølge de to lokale hundeluftere har det taget det meste af et års tid at udbedre skaderne. Men stadig i dag ses sporene fra stormfloden tydeligt flere steder i den lille havn.

Det ødelagte bolværk er stadig smadret. Et af bådhusene er helt nyt, kun taget kunne genbruges. Og langs kysten er en vold af sand og jord forsvundet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vest for havnen var en strækning på cirka 700 meter så undermineret af vandpresset fra sydøst, at det blev spærret af, fordi det var livsfarligt at færdes der. Dagen efter stormfloden kunne en drone bekræfte, at havet havde taget store lunser af diget. Foto: Lars Hovgaard

- Før stormfloden gik vi ofte ture med hundene langs volden, der vel nærmest var et lille selvbestaltet fordige, som lokale i tidernes morgen havde opført. Den gang kunne man ikke se hen over volden, i dag er den helt væk, fortæller Linda Riemann.

Læs også: Rudi så sit hus skylle ud i Østersøen: - Jeg regnede med, jeg kunne redde det

Karin Andersen nikker og træder ubesværet gennem bevoksningen, hvor den høje vold tidligere lå.

- I bund og grund var det først, da vandet trak sig tilbage, og man kunne se omfattende ødelæggelser, at jeg blev rigtig forskrækket.