- Det er da løgn det der!

Salle indrømmer, at det er lidt af en røverhistorie, han her har fundet i bogen "Fiskelars". Men tænk sig, hvis hullet i skoven har gemt på al klostrets sølv - hele fire kistefulde. Foto: Anders Knudsen

Roman fra 1836 peger på Skælsnæs ved Søholt som skjulested for stor skat

Offentliggjort Sidst opdateret

SKÆLSNÆS Leif "Salle" Nielsen har lige så længe, han kan huske, opholdt sig meget ved den smukke Skælsnæs pavillion i Søholt storskov. Og lige så længe har han kigget på et stort hul i skoven foran pavillonen og undret sig.

- Jeg har altid undret mig over det hul. Jeg gik og sagde til mig selv, at det måtte være en slags tørvehul eller noget, hvor man har gravet rødder op under krigen, fortæller Salle.

Hullet måler cirka to gange tre meter i diameter, og er mærkværdigt, idet der ikke gror nogen vegetation.

En dag fik Salle fat i bogen "Fiskelars", der er skrevet i 1864 af forfatteren J.J.F. Friis.

Bogen følger den forældreløse Eiler Tagesøn. Han møder Hekse-Grethe, der kender hemmeligheden om hans forældre. Men hun kender også andre hemmeligheder. Og da Salle når til side 111 i bogen, springer han op.

- Jeg sad og læste, og så tænkte jeg "Det er da løgn, det der!". Det er jo fantastisk!

Hekse-Grethe har været nonne i Maribo kloster, og her har hun hørt, hvor klostrets abbedisse gemte klostersølvet, da reformationen kom i 1536. Grethe afslører for Eiler, nøjagtig hvor han kan finde sølvet begravet i Søholt storskov.

- Hvis man tænker på, at vandstanden er sænket i søen i forhold til dengang, så er hullet lige der, hvor skatten ifølge bogen skulle være begravet, fortæller Salle, der straks fløj ud for at undersøge nærmere.

Han har dog ikke været igang med hverken spade eller detektor.

- Det må man jo ikke. Det er privat mands skov.

Salle ved godt, at det hele lyder som lidt af en røverhistorie.

- Ja, men det er dælme en god en af slagsen, griner han.

Læs også artiklerne: "Forfatter betaget af Lolland" og "Begravede klostersølvet" i Folketidende.