Fra Barrikader til Brændevin: 130 år gammel forening siger farvel

Finn Larsen med den allerførste protokol fra det socialistiske fællesskab i Maribo. Alt blev noteret ned med sirlig skrift. Foto: Palle Nevad Frandsen

Tiderne har ændret sig, og klassekampen er ikke hvad den var engang. I sidste uge sagde en tidligere stærk socialistisk forening farvel, nedlagde sig selv og sluttede med brændevin og frokost.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var meget at kæmpe for, da socialister fra mange forskellige fag for 130 år siden samledes i fælles front.

Med fart på industrialiseringen skulle klassekampen kæmpes, de røde faner luftes og bedre løn og vilkår gennemtrumfes.

I dag er der ikke meget kamp tilbage.

Det er da vemodigt, og det er et stykke arbejderhistorie, som vi siger farvel til.

Jan Degn

For mange af de gamle fagforeninger bliver der primært kæmpet om overhovedet at få nye medlemmer i butikken. Tiderne har ændret sig, og meget forvandler sig fra hverdagens trængsler til historien om, hvordan det var for flere generationer siden.

- Det er da vemodigt, og det er et stykke arbejderhistorie, som vi siger farvel til, slår Jan Degn fast, da der er samlet til et sidste farvel til "Arbejdernes Forsamlingsbygning".

Farvel til klassekampen

Gennem 130 år det været socialisternes fælles forbund, men i de seneste årtier har de større fællesforbund taget over.

Historiens vingesus er end ikke en mild brise i dag, og foreningens bestyrelse har primært styret en fond med midlerne fra den sidste bygning, som var en del af klassekampens mødesteder.

De 35 inviterede gæster bærer da også tydeligt præg af, at de var unge i en tid, hvor man oftere stod på barrikaderne - også selv om de fleste nok skal et par generationer tilbage, hvis de skal finde familiære spor fra dengang, foreningen blev dannet.

Mange af dem der engang var en del af den fælles faglige organisation er gået bort, men her er en del af både den sidste bestyrelse og andre som har gjort en stor indsats for fagbevægelsen. Foto: Palle Nevad Frandsen

For 130 år siden var møderne i bestyrelsen mange, og alt blev med sirlig håndskrift skrevet ned i de store protokoller.

Disse er stadig bevaret og kan fortælle om kampen for bedre rettigheder for arbejderne. Men i dag er kampene få, og opbakningen til fagbevægelsen vigende.

- Nutidens unge har ikke på samme måde prøvet at kæmpe for rettighederne, og det gør nok også , at de ikke har samme opbakning til fagbevægelsen, siger Jan Degn.

Negative renter spiste formuen

Det er godt syv år siden, at bestyrelsen første gang måtte indse, at en stolt midtlollandsk forening, som engang drev restauration i en af Maribos flotteste bygninger, var ved at nå en udløbsdato.

Som fond var den vigtigste opgave at få pengene i banken til at yngle, men negative renter åd løs af formuen.

Da foreningen blev stiftet, kostede et glas brændevin 26 øre, mens et stykke smørrebrød kostede 22 øre.

Finn Larsen

- Dengang besluttede vi, at når formuen kom under 100.000 kroner, skulle vi tage stilling til næste skridt. Nu er vi kommet til et punkt, hvor det ikke giver mening at fortsætte, og derfor blev foreningen nedlagt på en ekstraordinær generalforsamling 18. februar, forklarer Jan Degn.

Gennem årene viser protokollerne, at der har været visse traditioner ved møderne. Et af de ting, som er gået igen og igen, er, at medlemmer til møderne har nydt et glas brændevin.

Derfor var der også brændevin på bordene, da foreningen i fredags sagde tak til mange af dem, der har gjort et stort arbejde i de seneste årtier.

Brændevin og sildemad

- I 1895 begyndte møderne med sildemad og brændevin, og det samme har vi gjort i dag, fortæller Finn Larsen, der også har siddet i foreningens bestyrelse, og som har gransket de gamle protokoller - og de gamle regninger.

- Da foreningen blev stiftet, kostede et glas brændevin 26 øre, mens et stykke smørrebrød kostede 22 øre.

Selv regningerne for mad og drikke fra de første møder er blevet gemt. Foto: Palle Nevad Frandsen

Priserne svarer til omkring 20 kroner i dag.

Nu er den del af den midtlollandske arbejderbevægelse historie, men helt glemt bliver den ikke.

- De håndskrevne protokoller er en vigtig del af vores historie, og de skal selvfølgelig bevares. Derfor vil de blive givet videre til lokalhistorisk arkiv, så de kan passe på dem, forklarer Jan Degn.